Nyhed

Lærerstuderende specialiserer sig i menneskerettigheder

none
Menneskerettigheder har været på flere lærerstuderendes skema i 2016. De studerende fortæller, at modulet er lærerigt og vigtigt for deres uddannelse.

UCC i København har i efterårssemestret for første gang udbudt et

om menneskerettigheder og undervisning i menneskerettigheder. Modulet skal styrke fremtidens lærere i deres viden om menneskeretlige principper, relevante regler og retningslinjer.

Maria Knudsen er lærerstuderende på UCC og har netop afsluttet modulet. Hun siger:

”Jeg føler mig forpligtet til og ansvarlig for at informere vores ungdom om, hvad menneskerettigheder er, og hvad børns rettigheder er. Derfor betyder det meget for mig at have det her modul”.

Behov for undervisning i menneskerettigheder

Modulet er blevet til på baggrund af en undersøgelse af undervisning i menneskerettigheder fra Institut for Menneskerettigheder. Undersøgelsen viser, at der er behov for at styrke undervisningen i menneskerettigheder på læreruddannelsen.

Lærere handler på vegne af staten. Og derfor er det vigtigt, at de er klædt på til at varetage børn og unges rettigheder i praksis. Desuden er det vigtigt, at de har kompetencer til at undervise folkeskoleelever i menneskerettigheder.

Modulet berører emner som børns rettigheder i og uden for skolen, didaktiske overvejelser om undervisning i menneskerettigheder, lærerens ansvar og forpligtelser som myndighedsperson, introduktion til nationale og internationale menneskerettighedssystemer samt menneskerettighedernes historie, principper og værdigrundlag.

Faget bliver udbudt igen

Foruden UCC kan lærerstuderende fordybe sig i menneskerettigheder på UCSJ i Vordingborg, som begge udbyder modulet igen i 2017.

Fakta

Modulet og læringsmaterialet er udviklet i samarbejde mellem lektorer fra professionshøjskolerne Metropol, UC SYD, UCC og UCSJ og Institut for Menneskerettigheder.

"I Instituttet er vi meget glade for samarbejdet med lektorerne fra læreruddannelserne. Samarbejdet er helt centralt for at få styrket og forankret menneskerettigheder i undervisningen i folkeskolen", siger projektleder ved Institut for Menneskerettigheder Kristina Helland Strandby, som har været med til at udvikle modulet.

Instituttet håber på, atmodulet på sigt bliver udbudt på alle læreruddannelser i Danmark.

Danmarks menneskeretlige forpligtelser

Udover folkeskolelærere, har instituttet også særligt fokus på at indarbejde menneskerettigheder i uddannelser for pædagoger, socialrådgivere, fængselspersonale og politiet, så menneskerettighederne bliver en naturlig del af professionernes faglighed. Det er helt afgørende for, at Danmark efterlever sine menneskeretlige forpligtelser.

Læringsmaterialet er gratis og henvender sig også til nuværende folkeskolelærere, der ønsker at styrke deres viden om menneskerettigheder.

Find læringsmaterialet om Menneskerettigheder i et professionsperspektiv.

VIDEO: Vi har fulgt undervisningen med videokamera. Se hvad de lærerstuderende får ud af undervisningen:

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør