Nyhed

Lovforslag om bistand til fremmedkrigere afkobler retssikkerhedsgarantier

Close-up af skrivende hånd med kuglepen på dokument
Lovudkast om begrænsning af fremmedkrigeres bistand fra udenrigstjenesten bør give retssikkerhedsgarantier og præciseres, så børn ikke rammes

Institut for Menneskerettigheder har afgivet høringssvar til et lovudkast om ændring af reglerne for fremmedkrigeres adgang til bistand fra udenrigstjenesten.

Regeringen foreslår i lovudkastet at indføre en mulighed for i visse situationer at afskære eller begrænse adgang til konsulær bistand og anden bistand fra udenrigstjenesten. Konsulær bistand kan for eksempel dreje sig om hjælp til hjemtransport i en nødsituation eller bistand ved ulykke eller alvorlig sygdom.

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at forslaget giver anledning til flere retssikkerhedsmæssige betænkeligheder og anbefaler først og fremmest, at forslaget bliver tilpasset, så de pågældende personer stadig er sikret forvaltningslovens retssikkerhedsgarantier.

En afgørelse i forvaltningslovens forstand

I følge instituttet er selve beslutningen om at begrænse en persons adgang til konsulær bistand en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det vil sige, at der bl.a. i udgangspunktet skal ske partshøring, inden en persons adgang til konsulær bistand begrænses.

”I princippet kunne man godt indføre de her foreslåede begrænsninger uden at krænke menneskeretten eller folkeretten. Men når beslutningen reelt er en afgørelse, der endda kan få vidtgående konsekvenser for den enkelte person, skal forvaltningslovens retssikkerhedsgarantier følge med.” siger Louise Holck, vicedirektør hos Institut for Menneskerettigheder.

Børn skal ses som ofre

De nye regler skal i følge udkastet også omfatte børn. Det gælder, hvis de har deltaget i aktiviteter i udlandet, der kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Det vil for eksempel sige, at hvis myndighederne antager, at et barn har modtaget våbentræning eller lignende, så kan barnet få begrænset eller afskåret konsulær bistand i udlandet.

Børn kan dog fortsat få bistand, hvis barnet blot er indrejst eller har opholdt sig i et konfliktområde uden anerkendelsesværdigt formål eller tilladelse sammen med sine forældre eller andre voksne.

”Vi anerkender, at børn – hovedsageligt større børn – godt vil kunne udgøre en sikkerhedsrisiko. Men der er brug for at nuancere lovforslaget, så det ikke rammer børn, der reelt må anses for at være ofre for deres forældres adfærd, og netop kan have brug for konsulær bistand i en ulykkelig situation,” forklarer Louise Holck.