Ny forskning slår fast: Voldsofre med psykiske og kognitive handicap bliver ladt i stikken i retssystemet

En ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder viser, at hver femte anmeldelse om vold- og seksualforbrydelse i 2017 omhandler ofre med kognitive eller psykiske handicap. 

Det svarer til, at næsten 4.000 personer med psykiske eller kognitive handicap var i kontakt med det danske retssystem efter at have anmeldt en voldsforbrydelse. Mange af dem oplever dog en lang række af udfordringer under straffeprocessen og risikerer at gå glip af store erstatningssummer, fordi systemet ikke tager hensyn til deres handicap. 

”De her ofre mangler den nødvendige støtte og vejledning, når de involveres i straffesager. Det er i forvejen svært for alle at forstå og navigere i en straffeproces, men for et offer med et kognitivt eller psykisk handicap er det endnu sværere. Det er ikke rimeligt,” siger Nikolaj Nielsen, chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder.

Institut for Menneskerettigheder har undersøgt netop de barrierer, som voldsofre med psykiske og kognitive handicap møder, i et større forskningsprojekt støttet af Offerfonden og udført i samarbejde med VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd -  og Elmer Advokater. 

Ofre mødes af manglende tilpasning og ringe forståelse for deres særlige behov
På trods af, at der er tale om en udsat gruppe med øget risiko for at blive ofre for vold og overgreb, så mangler der vigtige tilpasninger på området, påpeger Nikolaj Nielsen:

”Når vi ser på hele retssystemets måde at fungere på i de her sager, bliver det tydeligt, at der mangler en basal hensyntagen. Man skal tage hensyn til ofrets sårbarhed, da der er meget stor risiko for, at de her ofre ikke blot bliver ofre for en forbrydelse men også for processen.” 
 
Ifølge rapporten efterspørger ofrene og de pårørende særligt større forståelse for offerets handicap og mere viden på området. At det mangler i dag, bliver også understreget af rapportens resultater: 

Otte ud af 10 bistandsadvokater fortæller, at de har haft klienter, der ikke var i stand til at forstå breve eller andre dokumenter fra anklagemyndigheden eller politiet på grund af deres handicap. Det er også svært for ofrene at leve op til de gængse krav om ”et godt vidneudsagn” under afhøringerne, hvilket flere interviewpersoner beskriver i rapporten:

Ofrene får ikke den rette erstatning
En af rapportens delundersøgelser fra Elmer Advokater viser desuden, at ofrene i 18 ud af 100 tilfældige sager ved Erstatningsnævnet i princippet kan være berettiget til mere erstatning, end hvad der er søgt om og tilkendt ofrene. 

En af årsagerne til, at ofrene ikke får den rette erstatning skyldes, at bistandsadvokaternes beskikkelse stopper, når der falder dom i en sag. Det sker på trods af, at spørgsmålet om erstatning langt fra er færdigbehandlet på det tidspunkt. Derudover oplever mange bistandsadvokater at blive kontaktet af deres klienter, der har spørgsmål til erstatningsansøgningen. Nikolaj Nielsen forklarer, hvorfor det er et stort problem:

”Som det er i dag efterlades voldsofrene af systemet. Ordningen om erstatning kræver, at ofrene selv skal samle og indsende alt det materiale, der skal bruges til at søge om erstatning. Der et kæmpe behov for at få ændret det til et såkaldt anmeldelsesprincip, som man har i andre offentlige systemer: Der skal man blot anmelde en skade, og så undersøger eksempelvis patientsikkerhedsnævnet sagen, og tager ansvaret for at indhente de fornødne oplysninger til at søge om erstatning.” 

Danske regler halter bagefter europæiske standarder 
På baggrund af resultaterne i rapporten vurderer Institut for Menneskerettigheder, at reguleringen og gennemførslen af straffeprocessen i højere grad bør tage udgangspunkt i individuelle vurderinger af offerets sårbarhed. 

”Retsplejeloven rummer ikke en pligt til at lave individuelle vurderinger for bedre at kunne beskytte ofrene. Et offerdirektiv vil kunne føre til en større pligt om bedre kommunikation og muligheden for at forlænge bistandsadvokaternes tilknytning,” siger Nikolaj Nielsen. 
 
Instituttet anbefaler derfor, at der indføres pligt til at foretage en tidlig og individuel vurdering af ofre for forbrydelser. Derudover er anbefales det, at erstatningsordningen ændres fra et ansøgningsprincip til et anmeldelsesprincip, og at retsplejeloven ændres, så der er mulighed for at forlænge beskikkelsen af bistandsadvokaten.