Publikation
Forsiden af hovedrapporten viser en mand set fra oven, der står alene blandt labyrintiske, hvide mure og trapper

Voldsofre med psykiske og kognitive handicap: En undersøgelse af barrierer i straffesager

Denne rapport samler fem delundersøgelser fra et større forskningsprojekt, der kortlægger, hvordan personer med psykiske og kognitive handicap er stillet som ofre i en strafferetssag, og hvordan ligebehandling for gruppen kan styrkes.

Mennesker med handicap er i højere grad end andre udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold. Alligevel er der meget begrænset viden om denne gruppes møde med straffesystemet som ofre i en straffesag.

Institut for Menneskerettigheder har derfor sat sig for at undersøge eventuelle barrierer i straffesystemet for voldsofre med psykiske og kognitive handicap i et forskningsprojekt, der er støttet af Offerfonden.

Projektet er udført i samarbejde med VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd samt Elmer Advokater.

Resultater og anbefalinger er særligt henvendt til de faggrupper, der beskæftiger sig med ofre med psykisk og kognitivt handicap i en straffesag, såsom socialfaglige medarbejdere, advokater, politiet, beslutningstagere og justitsministeriet, samt forskere inden for området.

Det samlede projekt og hovedrapporten omfatter følgende delundersøgelser:

1) Ligebehandling af ofre med psykiske og kognitive handicap. En juridisk analyse, (Institut for Menneskerettigheder 2020)

Vi har foretaget en juridisk analyse af menneskeretten og internationale standarder for beskyttelse af voldsofre med handicap samt gældende danske regler for ofre med handicap, set fra et ligebehandlingsperspektiv.

2) Voldsofre med psykiske og kognitive handicap. Bistandsadvokaternes erfaringer, Institut for Menneskerettigheder (2020)

En spørgeskemaundersøgelse, der beskriver over 100 bistandsadvokaters erfaringer med at repræsentere personer med psykiske og kognitive handicap, og hvilke barrierer i systemet, som advokaterne støder på. Eksempelvis adgang til vejledning og tilpasset kommunikation, videoafhøring og erstatning.

3) Ofre for personfarlig kriminalitet med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser: En undersøgelse af mødet med retssystemet, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2020).

En afdækning af dansk og international litteratur om mødet med retssystemet for gruppen af personer med psykiske og kognitive funktionsnedsættelser samt interviews med ofre (otte personer), pårørende (ni pårørende), social fagligt personale (syv personer), bistandsadvokater (syv personer) og politi (otte personer).

4) Anmeldelser og straffeproces for voldsofre med psykiske og kognitive handicap. Populationsundersøgelse baseret på registerdata, Institut for Menneskerettigheder (2020).

En registerbaseret undersøgelse af samtlige anmeldelser af volds- og seksualforbrydelser i 2001-2017 sammenholdt med registerdata om offerets handicap baseret på diagnoser i Landspatient-registrene. I rapporten gennemgår vi overrisikoen for at blive offer, typer af kriminalitet, hvorvidt anmeldelsen fører til sigtelse, tiltale og dom – og dennes sammenhæng med, hvorvidt offeret har et handicap.

 Notat om enkeltsager behandlet hos Erstatningsnævnet, Elmer Advokater (2020).

I notatet gennemgår Elmer Advokater 100 afgørelser fra Erstatningsnævnet i 100 tilfældigt udvalgte sager (uanset handicap), der er afsluttet i første halvår af 2017. Her undersøger advokaterne, om der i de udvalgte sager er rejst og behandlet de rette krav om erstatning- og godtgørelse.

Konklusioner i korte træk

Undersøgelserne peger entydigt på, at voldsofre med psykiske og kognitive handicap har brug for tilpasning og støtte for at kunne varetage deres rettigheder som voldsofre i straffesager. De mest  centrale fund peger på en række konkrete barrierer, som vi beskriver her:

Behov for mere målrettet støtte og vejledning

Ofre og pårørende savner generel støtte og vejledning, der tager udgangspunkt i deres individuelle behov og flere føler sig usikre og utrygge i straffeprocessen.

Støtte-/kontaktpersonordningen er ikke målrettet personer med handicap, og omfanget af ordningens brug kendes ikke.

Reglerne og den manglende støtte efterlader et betydeligt ansvar til bistandsadvokaterne.

Men på trods af den store andel af bistandsadvokater (7 ud af 10), der er i kontakt med målgruppen af ofre med psykiske og kognitive handicap, er det kun 18% der svarer, at de i forbindelse med nuværende eller tidligere arbejde har modtaget undervisning eller information om personer, der har særlige behov på grund af et handicap.

Behov for tilpasninger i afhøringssituationen

De interviewede ofre, pårørende og professionelle efterspørger yderligere tilpasninger i afhøringssituationer, hvor ofrene har svært ved at leve op til kriterierne for et ’godt’ eller ’sandt’ vidneudsagn – og generelt føler sig utrygge. En utryghed der skal lægges oven i dét, at ofrene skal håndtere den forbrydelse, de er blevet udsat for.

Videoafhøringer, som bruges i et uvist omfang, indebærer tilpasninger og støttemuligheder, som kan have potentiale i regulære afhøringer, der også ifølge de ansatte i politiet, der afhører ofrene, indebærer ”begrænsede støttemuligheder”.

Manglende forståelse af skriftlige dokumenter og kommunikation skaber frustration

Otte ud af 10 af bistandsadvokaterne, der har deltaget i undersøgelsen, har oplevet, at en forurettet på grund af sin psykiske funktionsnedsættelse ikke selv har kunnet forstå breve eller andre dokumenter fra anklagemyndigheden eller politiet. Selv hvis bistandsadvokaten har tid til og formår at oversætte og videregive vejledningen til deres klienter, bliver manglende tilpasninger i skriftlig kommunikation fra politi og myndigheder en stor barriere, så snart beskikkelsen ophører - eller i de tilfælde, hvor offeret ikke har fået tildelt eller har takket nej til en bistandsadvokat.

Ofrene står alt for ofte alene med forsøget på at opnå erstatning og godtgørelse

I retten er det bistandsadvokatens ansvar at udarbejde erstatnings- eller godtgørelseskrav. I mange tilfælde vil det dog ikke være muligt inden straffesagen er afsluttet at indhente lægeerklæringer eller lignende, som kan være afgørende for udmålingen af erstatningen.

Som reglerne er nu ophører bistandsadvokatens beskikkelse, så snart der falder dom i en sag, også selvom kravet om erstatning ikke er færdigbehandlet og videresendes til erstatningsnævnet. Dette vil ofte være tilfældet, særligt i sager, hvor offeret har lidt betydelig skade som følge af forbrydelsen og derfor har krav på erstatning og godtgørelse for de varige følger af forbrydelsen.

Over halvdelen af bistandsadvokaterne svarer, at de ofte bliver kontaktet af deres klienter angående krav efter, at beskikkelsen er udløbet.

Også ca. halvdelen svarer, at de er enige i, at offerets egne ressourcer har betydning for, om de opnår erstatning eller godtgørelse.

Problemet bliver afspejlet i interviewene med ofre og pårørende, der oplever en uklarhed omkring bistandsadvokatens rolle efter dommens afsigelse og i forbindelse med forsøget på at opnå erstatning og godtgørelse.

Mange erstatningskrav bliver ikke rejst

I en sagsgennemgang af 100 tilfældigt udvalgte sager ved erstatningsnævnet, finder Elmer advokater, at det i ca. en femtedel af de gennemgåede sager ikke kan udelukkes, at ofrene kunne have været berettiget til yderligere erstatning og godtgørelse, end hvad der er ansøgt om og tilkendt. Kun i tre af sagerne er der søgt om godtgørelse for varige mén.

Advokaternes analyse peger på, at det har store konsekvenser for ofrenes mulighed for at opnå erstatning, at erstatningsnævnet ikke er ansvarlig for at undersøge, hvilke krav på erstatning, som ofrene har. Det er derimod organiseret efter et ansøgningsprincip, hvor nævnet som udgangspunkt kun tager stilling til de erstatningsposter, som bliver fremsat over for nævnet. Det er vel at mærke ofte noget, ofret må sørge for at navigere i og indsende selv, efter at bistandsadvokatens beskikkelse er ophørt.

Anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund og med henblik på at fremme beskyttelsen af rettighederne for voldsofre med psykiske og kognitive handicap:

Udgangspunkt i offerets sårbarhed og behov for tilpasning samt støtte

  • At der bliver indført en pligt til at foretage en tidlig, individuel vurdering af ofre for forbrydelser, herunder ofre med psykiske og kognitive handicap, med henblik på at identificere særlige beskyttelsesbehov, svarende til forpligtelsen i voldsofferdirektivets artikel 22.
  • At adgangen og pligten til at foretage tilpasninger i forhold til anmeldelse, vejledning, afhøring, beskikkelse af bistandsadvokater mv. i højere grad tager udgangspunkt i offerets sårbarhed og behov for støtte i stedet for alene eller primært at tage udgangspunkt i karakteren af den anmeldte forbrydelse.

Videoafhøring

  • At Rigsadvokaten i en meddelelse beskriver, hvordan praksis om videoafhøring af ofre skal tilpasses ofre med psykiske og kognitive funktionsnedsættelser, herunder reglerne om fagpersoners deltagelse under afhøringen, undervisning af politi mv.

Støtteperson - tryghedsskabende indsatser

  • At det gennem den nuværende kontaktpersonordning sikres, at personer med vidtgående psykiske eller kognitive handicap tildeles en støtte-/kontaktperson ved politiet med indsigt i de særlige vanskeligheder, som en person med disse typer handicap kan have i forbindelse med at afgive forklaring, forstå meddelelser og føle sig inddraget i og orienteret om, hvad der skal ske i sagen mv.
  • At det bliver muligt for bistandsadvokater at uddanne og specialisere sig i ofre med kognitive og psykiske handicap og deres særlige behov.

Voldsoffererstatning

  • At erstatningsordningen for ofre bliver baseret på et anmeldelsesprincip frem for det nuværende ansøgningsprincip, så det bliver klart, at Erstatningsnævnet har ansvaret for at sikre sig, at sagen er fuldt oplyst, inden der træffes en afgørelse.
  • At retsplejeloven ændres, så retten får mulighed for at forlænge beskikkelsen af en bistandsadvokat, indtil erstatningssagen er afsluttet ved Erstatningsnævnet.

Bedre viden

  • At Justitsministeriets Forskningskontor i deres årlige offerundersøgelser inkluderer spørgsmål om offerets handicap, så vigtig viden om anmeldelsestilbøjelighed blandt voldsofre med psykiske og kognitive handicap kan tilvejebringes.

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk