Sagsøgere i sag om stemmeret og værgemål får nu europæisk opbakning
Netværksorganisationen European Network of National Human Rights Institutions (ENNHRI) har meldt sig på banen i en sag, hvor to danske mænd, Tomas Strøbye og Martin Rosenlind, har lagt sag an mod Danmark. Det har de gjort, fordi de har fået frataget deres stemmeret.
Sagen behandles i øjeblikket ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Sagen omhandler i korte træk den del af grundloven, der i dag gør det umuligt for folk under § 6-værgemål at stemme til folketingsvalget. Tomas Strøbye og Martin Rosenlind, der begge er under § 6-værgemål, lagde oprindeligt sag an mod Danmark i 2015, og Institut for Menneskerettigheder støttede søgsmålet. Det gør instituttet stadig.
En manglende anerkendelse
Instituttet har støttet en gruppe borgere under §6-værgemål, der kæmper for retten til at stemme til folketingsvalg og har taget kampen hele vejen til Højesteret.
I januar i år afgjorde Højesteret, at staten kan tage stemmeretten fra borgere under værgemål med henvisning til Grundloven. Højesteret slog endvidere fast, at den eksisterende ordning ikke er strid med menneskeretten.
Institut for Menneskerettigheder har efter Højesterets dom peget på mulighederne for at finde en politisk løsning ved at ændre på værgemålslovgivningen.
20. december 2018 blev ændring af værgemålsloven vedtaget. Den trådte i kraft pr. 1 januar 2019. Ændringen gjorde det muligt for personer under § 6-værgemål at søge om delvis umyndiggørelse og dermed få stemmeret til folketinget.
Ifølge Grundloven har alle danskere over valgretsalderen stemmeret ”medmindre vedkommende er umyndiggjort”.
Justitsministeriet anser personer under§ 6-værgemål som "umyndiggjorte" og konkluderer derfor, at personer under denne form for værgemål ikke kan stemme. Den fortolkning blev stadfæstet af Højesteret i en dom fra januar 2018. Det er den Højesterets dom, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol nu skal tage stilling til.
Nu melder ENNHRI sig på banen og påpeger i et notat til Menneskerettighedsdomstolen, at der i Europa har været en udvikling hen mod en højere anerkendelse af stemmeret for personer med handicap, også selvom de måtte være underlagt værgemål. ENNHRI påpeger i notatet, at den anerkendelse stadig halter i Danmark. I notatet står der blandt andet, at den danske lovgivning ikke lever op til de internationale standarder, der er fastlagt af FN og Europarådet. Institut for Menneskerettigheder er medlem af ENNHRI og har spillet en aktiv rolle i arbejdet for at få ENNHRI til at træde ind i sagen.
Et krav på ligebehandling
Det glæder derfor Maria Ventegodt fra Institut for Menneskerettigheder, at ENNHRI har valgt at bakke op om sagen.
”Vi er glade for, at sagsøgerne har fået denne opbakning fra ENNHRI. Mennesker under værgemål har krav på ligebehandling og anerkendelse af grundlæggende rettigheder som fx retten til at deltage i demokratiet. Det er ikke tidssvarende, som loven er nu,” siger Maria Ventegodt, ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.