Sociale medier skal både beskytte borgere mod krænkelser og sikre ytringsfriheden
Ulovligt indhold skal stoppes på Facebook, YouTube, Snapchat og andre store sociale medier.
Det er hovedformålet med regeringens udkast til lovforslag om regulering af sociale medier. Det er nemlig ikke lykkedes at få de sociale medier til ad frivillighedens vej at beskytte ofre for ulovligt indhold effektivt nok.
”Vi hilser den nye lovgivning velkommen. Den demokratiske samtale på de sociale medier kan kun fungere optimalt, hvis mennesker kan deltage uden at blive udsat for alvorlige krænkelser. Samtidig bør vi værne bedre om ytringsfriheden. Folketingets regulering skal ramme den balance,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Forslaget til ny lovgivning pålægger de sociale medier ansvar for at fjerne ulovligt indhold langt hurtigere end i dag. Faktisk må der ifølge forslaget ikke gå over et døgn, før ulovligt indhold er taget ned fra de sociale mediers platforme. Hvis tidsfristen bliver overskredet, kan det koste bødestraf.
”Nu bliver de sociale medier pålagt deres del af ansvaret for, at ulovligt indhold kan florere. Det er tiltrængt, for ofrene har ikke fået den beskyttelse på sociale medier, som de har krav på i et retssamfund,” siger Louise Holck.
Institut for Menneskerettigheder har netop afgivet høringssvar på regeringens udkast til lovforslag om regulering af sociale medier og fremhæver en række problemer (se faktaboksen nederst).
Styrk den demokratisk samtale
Under valgkampen til folketingsvalget i 2019 blev 57 procent af folketingskandidaterne udsat for chikane eller trusler på sociale medier. Værst gik det ud over unge kandidater under 29 år, hvoraf 79 procent af de adspurgte modtog hadefulde beskeder via sociale medier.
Det fremgår af Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af chikane og trusler mod folketingskandidater i 2019. Nogle kandidater valgte helt at trække sig fra debatten på de sociale medier. En anden undersøgelse viser, at tre ud af fire af dem, der deltager i debatter på Facebook, har oplevet, at andre skriver noget nedsættende eller krænkende i et kommentarspor.
En stor del af den demokratiske samtale foregår i dag på de sociale medier. Derfor skal borgerne beskyttes bedre mod krænkelser, så ingen afholder sig fra at deltage. Men de sociale medier skal også værne om borgernes ytringsfrihed.
Ytringsfriheden skal sikres bedre
Hvis Folketinget pålægger de sociale medier at fjerne alt ulovligt indhold indenfor et døgn, er der alvorlig risiko for, at de sociale medier også kommer til at fjerne lovligt indhold.
Der er incitamenter til, at ulovligt indhold bliver fjernet hurtigt, men de sociale medier har intet incitament til at respektere ytringsfriheden.
”Der er incitamenter til, at ulovligt indhold bliver fjernet hurtigt, men de sociale medier har intet incitament til at respektere ytringsfriheden. Derfor risikerer vi, at de for at være på den sikre side fjerner for meget indhold,” siger Louise Holck.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at pligten til at fjerne ulovligt indhold indenfor et døgn, begrænses til kun at gælde ”klart ulovligt indhold”. Det vil signalere, at de sociale medier skal være tilbageholdende med at slette lovligt indhold og dermed underminere den demokratiske samtale.
De sociale medier bør samtidig redegøre for, hvordan deres indholdsmoderation påvirker ytringsfriheden, anbefaler Institut for Menneskerettigheder.
Endelig anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at der bliver oprettet et uafhængigt klagenævn for sociale medier. Med en dommer som formand skal nævnet holde øje med de sociale medier og sikre, at den nye lovgivning virker efter hensigten.
Institut for Menneskerettigheder har udpeget seks overordnede problemer i regeringens udkast til lovforslag om regulering af sociale medier og tilknyttet anbefalinger:
- Risiko for overregulering: Lovforslaget kræver, at der indføres pligt til at fjerne ”ulovligt indhold”. Instituttet anbefaler, at denne forpligtelse ændres, så den kun gælder ”klart ulovligt indhold”.
- Sociale mediers indholdsmoderation: Hensynet til ytringsfrihed bør være afspejlet i de sociale mediers indholdsmoderation. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at de sociale medier skal beskrive, hvilke konsekvenser deres indholdsmoderation har for ytringsfriheden.
- Manglende klagemuligheder: En klager har ikke ret til at få prøvet, om det var rigtigt eller forkert, at indhold blev fjernet eller ikke blev fjernet. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der etableres et uafhængigt nævn med en dommer som formand.
- Uklart anvendelsesområde: Det bør ifølge Institut for Menneskerettigheder eksemplificeres og præciseres, hvilke sociale medier der er omfattet og undtaget reglerne.
- Massemedier ikke omfattet: Kommentarer til massemediers opslag på sociale mediers platforme bør ifølge Institut for Menneskerettigheder være omfattes af de foreslåede regler.
- En effektiv retshåndhævelse: Sociale medier har ikke pligt til at anmelde ulovligt indhold til politiet. Institut for Menneskerettigheder foreslår en rapporteringspligt.