Socialt og etnisk opdelte folkeskoler svækker faglighed og sammenhængskraft
Børn i udsatte boligområder går ofte i en folkeskole, hvor der er en overvægt af elever fra socialt dårligt stillede hjem. Ofte vil mange af deres klassekammerater tilhøre en etnisk minoritetsgruppe.
Det skyldes blandt andet, at bedre stillede forældre fravælger den lokale distriktsskole. Dermed får distriktsskoler en koncentration af børn, som har en socialt svagere baggrund, når man måler på forældrenes indkomst, jobsituation og uddannelse.
Den sociale og etniske opdeling er siden 2008 vokset på de skoler, som er tilknyttet udsatte boligområder.
Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, der for første gang ser på den sociale og etniske opdeling af grundskoleelever fra udsatte boligområder.
”Koncentrationen af elever fra udsatte boligområder på meget opdelte skoler kan gå ud over det faglige niveau i skolen. I værste fald stiller det eleverne fra udsatte boligområder dårligere i deres uddannelsesmuligheder,” siger Jeppe Kirkelund Søndergaard, der er hovedforfatter på undersøgelsen og specialkonsulent på Institut for Menneskerettigheder.
Opdeling rammer elever med minoritetsbaggrund
Elever med minoritetsbaggrund mærker særligt konsekvenserne af de opdelte skoler, fordi de udgør størstedelen af eleverne fra de udsatte boligområder.
Tre ud af fire elever fra udsatte boligområder har ikkevestlig minoritetsbaggrund og kommer fra hjem, hvor uddannelsesniveau, beskæftigelsesgrad og indkomst ligger lavt, viser undersøgelsen.
Folkeskolen mister sin værdi som forberedelse til at indgå i samfundet, hvis vi ikke sørger for at blande eleverne.
På de lokale folkeskoler i udsatte boligområder er eleverne siden 2008 blevet dårligere stillet økonomisk og socialt, samtidig med at andelen af elever med ikkevestlig baggrund er steget.
”Folkeskolen mister sin værdi som forberedelse til at indgå i samfundet, hvis vi ikke sørger for at blande eleverne,” siger Jeppe Kirkelund Søndergaard.
De velstillede forældre fravælger folkeskolen i skoledistrikter med udsatte boligområder og søger i stedet mod eftertragtede folkeskoler i andre distrikter eller privat- og friskoler.
Sådan kan vi blande skoler
For at blande eleverne, så skolerne afspejler det omgivende samfund, anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at folkeskoleloven ændres.
”Folkeskoleloven bør slå fast, at det er ulovligt at opdele elever efter etnicitet. Samtidig bør det tilstræbes, at den enkelte skoles elevsammensætning afspejler den socioøkonomiske mangfoldighed i kommunen. En del af løsningen er at navigere efter socioøkonomiske forhold, når man indretter sine skoledistrikter,” siger Jeppe Kirkelund Søndergaard.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Folketinget ændrer Folkeskoleloven, så det tydeliggøres, at den enkelte skoles elevsammensætning i videst muligt omfang skal afspejle den socioøkonomiske diversitet i den kommune, skolen er en del af.
- Folketinget giver i lovgivningen kommunerne flere muligheder for at ændre på skolernes elevsammensætning med henblik på at skabe en socioøkonomisk mere blandet elevfordeling.
- Folketinget ændrer folkeskoleloven således, at det direkte fremgår heraf, at elevfordeling ikke må medvirke til ulovlig forskelsbehandling og/eller øget segregering.
- Undervisningsministeriet og/eller Ankestyrelsen sikrer et mere effektivt tilsyn, der påser, at kommunerne overholder lovgivningen – herunder folkeskolelovens regler om fordeling af elever og forbuddet mod ulovlig forskelsbehandling.
- Kommunernes data over skoledistrikter samles og valideres centralt hos Børne- og Undervisningsministeriet, som en del af ’Uddannelsesstatistik’, og gøres tilgængelige på Danmarks Statistik til fremtidig brug af både kommunerne selv og forskere på uddannelsesområdet.
Kommunerne bør også lettere kunne ændre elevsammensætningen. Instituttet foreslår blandt andet fælles skoledistrikter, hvor to eller flere skoler samles i ét skoledistrikt, for ad den vej at kunne fordele eleverne på de enkelte skoler.
”Samtidig bør man også genbesøge forslag om reserverede pladser til børn fra hjem med lav socioøkonomisk status på de eftertragtede skoler. Også privat- og friskolerne kan være med til at løfte opgaven, så de optager flere elever med lav socioøkonomisk status – enten via pålæg eller ved hjælp af andre incitamenter,” siger Jeppe Kirkelund Søndergaard.
36 procent af eleverne fra udsatte boligområder går ifølge tal fra 2018 på skoler, hvor mere end 60 procent af eleverne er fra hjem, hvor forældrenes indkomst, beskæftigelsesgrad og uddannelsesniveau ligger lavt. Til sammenligning gælder det for 2 procent af alle grundskoleelever i Danmark, at de går på skoler med en overvægt af elever fra dårligt stillede hjem.
I 2018 var der i Danmark 54 skoler, hvor mere end 60 procent af eleverne kom fra hjem med lav socioøkonomisk status målt på uddannelse, beskæftigelse og indkomst.
Eleverne fra udsatte boligområder går primært på folkeskoler: 87 procent af eleverne fra de udsatte boligområder går i folkeskole (53 procent i distriktsskolen og 34 procent i anden folkeskole), og 13 procent går på privat- eller friskole.
Undersøgelsen dækker cirka 13.000 børn, der er i skolealderen (0.-9. klasse) og bor i udsatte boligområder.
Læs hele rapporten: 'Socialt og etnisk opdelte skoler - om skoler for børn fra udsatte boligområder'.
Institut for Menneskerettigheder er nationalt organ for ligebehandling i forhold til race og etnisk oprindelse. Vi har til opgave at fremme, evaluere og monitorere ligebehandling af alle borgere uanset race og etnisk oprindelse. Vi udarbejder rapporter med ny viden om området og kommer med anbefalinger til at sikre ligebehandling.