Socialt og etnisk opdelte skoler - om skoler for børn i udsatte boligområder
Rapporten 'Socialt og etnisk opdelte skoler' undersøger, hvilke skoler børn fra udsatte boligområder går på, og hvilken socioøkonomisk baggrund børnene kommer fra.
Segregeringen betyder, at elever i større eller mindre grad opdeles på skoler efter deres sociale og etniske baggrund.
Børn i udsatte boligområder går ofte i en folkeskole, hvor der er en overvægt af elever fra socialt dårligt stillede hjem. Ofte vil mange af deres klassekammerater tilhøre en etnisk minoritetsgruppe.
Få gader fra skoler med en høj koncentration af meget velstillede elever kan der i Danmark ligge skoler, hvor størsteparten af eleverne kommer fra hjem med begrænsede socioøkonomiske ressourcer. Der er også store forskelle i elevernes etniske baggrunde.
36 procent af eleverne fra udsatte boligområder går ifølge tal fra 2018 på skoler, hvor mere end 60 procent af eleverne er fra hjem, hvor forældrenes indkomst, beskæftigelsesgrad og uddannelsesniveau ligger lavt.
Til sammenligning gælder det for 2 procent af alle grundskoleelever i Danmark, at de går på skoler med en overvægt af elever fra dårligt stillede hjem.
I 2018 var der i Danmark 54 skoler, hvor mere end 60 procent af eleverne kom fra hjem med lav socioøkonomisk status målt på uddannelse, beskæftigelse og indkomst.
Eleverne fra udsatte boligområder går primært på folkeskoler: 87 procent af eleverne fra de udsatte boligområder går i folkeskole (53 procent i distriktsskolen og 34 procent i anden folkeskole), og 13 procent går på privat- eller friskole.
Undersøgelsen dækker cirka 13.000 børn, der er i skolealderen (0.-9. klasse) og bor i udsatte boligområder.
En konsekvens af opdelingen i skolen er, at børn i mindre grad mødes på tværs af kulturelle forskelle og sociale skel. Det kan mindske den fælles forståelse og demokratiske sammenhængskraft, som folkeskolen har til formål at styrke.
Opdelte skoler svækker faglighed
Meget segregerede skoler kan ifølge nyere danske undersøgelser have en selvstændig og negativ indvirkning på den enkelte elevs faglige udvikling og videreuddannelsesmuligheder. Det gælder særligt, hvis eleven har etnisk minoritetsbaggrund og/eller er fra hjem med få socioøkonomiske ressourcer.
De fleste børn fra udsatte boligområder har etnisk minoritetsbaggrund og er fra familier med lav socioøkonomisk status, når man måler på uddannelse, indkomst og beskæftigelse.
Det betyder alt andet lige, at børn i denne gruppe er særligt udsatte for negative virkninger af meget segregerede skoler.
I et ligebehandlingsperspektiv er det derfor vigtigt at følge, i hvilken udstrækning eleverne har adgang til socialt og etnisk blandede grundskoler.
Analysen bygger på unikt datasæt
Der er ikke tidligere foretaget undersøgelser, som belyser segregering i grundskolen for elever fra udsatte boligområder.
Analysen hviler på et unikt datasæt, som kobler registerinformationer om elever fra udsatte boligområder, deres skoledistrikter og deres skolegang fra 0. til 9. klasse. Undersøgelsen dækker cirka 13.000 børn, som er i skolealderen og bor i udsatte boligområder.
Rapportens juridiske analyse fokuserer på folkeskoleloven og forbuddet mod ulovlig forskelsbehandling. Den behandler udvalgte problemstillinger, der kan opstå i praksis, når kommuner ved forskellige tiltag påvirker elevsammensætningen i grundskolen.
Udvalgte kommuner med udsatte boligområder er blevet spurgt, hvordan de arbejder for at modvirke opdeling og skabe mere blandede elevsammensætninger i deres skoler. Analysen er baseret på en række interviews med byrådspolitikere og forvaltningschefer på børne-unge-området.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Folketinget ændrer folkeskoleloven, så det tydeliggøres, at den enkelte skoles elevsammensætning i videst muligt omfang skal afspejle den socioøkonomiske diversitet i den kommune, skolen er en del af.
- Folketinget giver i lovgivningen kommunerne flere muligheder for at ændre på skolernes elevsammensætning med henblik på at skabe en socioøkonomisk mere blandet elevfordeling.
- Folketinget ændrer folkeskoleloven således, at det direkte fremgår heraf, at elevfordeling ikke må medvirke til ulovlig forskelsbehandling og/eller øget segregering.
- Undervisningsministeriet og/eller Ankestyrelsen sikrer et mere effektivt tilsyn, der påser, at kommunerne overholder lovgivningen – herunder folkeskolelovens regler om fordeling af elever og forbuddet mod ulovlig forskelsbehandling.
- Kommunernes data over skoledistrikter samles og valideres centralt hos Børne- og Undervisningsministeriet som en del af ’Uddannelsesstatistik’ og gøres tilgængelige på Danmarks Statistik til fremtidig brug af både kommunerne selv og forskere på uddannelsesområdet.
Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk
