Uklare anvisninger om menneskerettighederne

Institut for Menneskerettigheder har netop afleveret sit høringssvar til et omfattende lovudkast, der indeholder ændringer af både udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og flere andre love. Lovudkastet er en opfølgning på finansloven for 2019 og indeholder blandt andet et loft over familiesammenføringssager, det såkaldte paradigmeskifte, som skal føre til færre opholdstilladelser, og en nedsættelse af integrationsydelsen.

Instituttet har ikke større indvendinger mod indholdet af lovudkastet, men efterlyser en klarere beskrivelse af de nye regler.

”Regeringen lægger flere steder op til, at Danmark skal gå tæt på menneskeretten, men anvisningerne til myndighederne er uklare, og det er et retssikkerhedsmæssigt problem. Det skal være klart for de enkelte myndigheder, hvad der forventes af dem, og det skal være forudsigeligt for borgerne, hvilke regler der gælder,” siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder. Han tilføjer:

”På flere af de områder, lovudkastet omhandler, findes der ikke en klar menneskeretlig praksis, myndighederne kan læne sig op af. Når regeringen beder myndighederne om at gå helt til kanten, bør de derfor gøre det helt klart, hvad de præcist mener med det.”

I høringssvaret fokuserer instituttet på det såkaldte paradigmeskifte, loftet over familiesammenføringssager, nedsættelse af integrationsydelsen og oprettelsen af et udrejsecenter på øen Lindholm og skærpelser i udlændingeloven.

Instituttets vigtigste anbefalinger

Paradigmeskifte

Med lovudkastet indføres en ny inddragelsesbestemmelse, som angiver, at myndighederne i forbindelse med afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser skal ”gå til grænsen af Danmarks internationale forpligtelser”.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet tydeliggøre i lovbemærkningerne, hvilken praksis myndigheder og domstole forventes at følge, når de skal træffe afgørelser efter menneskeretten, herunder hvorledes den nye inddragelsesstandard afviger fra udlændingelovens eksisterende standard.

Loft over familiesammenføringssager

Regeringen foreslår, at der indføres en ny bestemmelse i udlændingeloven, som indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren i ekstraordinære tilfælde – medmindre det strider mod Danmarks internationale forpligtelser – skal fastsætte et månedligt loft over familiesammenføringer for henholdsvis konventionsflygtninge, flygtninge med beskyttelsesstatus, udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus og kvoteflygtninge.

Instituttet har ikke bemærkninger til det foreslåede loft, men ifølge lovudkastet anses Udlændingestyrelsens vurdering af, om en ansøger er omfattet af loftet, ikke som en forvaltningsretlig afgørelse. Det betyder, at ansøgeren ikke vil have ret til at få en begrundelse, blive hørt og klage over afgørelsen.

Instituttet anbefaler, at ministeriet revurderer spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om ikke at gøre undtagelse er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.

Nedsættelse af integrationsydelsen

Det foreslås i lovudkastet, at integrationsydelsen nedsættes for enlige forsørgere samt for samboende og gifte. Nedsættelsen af ydelsen skal gælde, når modtagerne af integrationsydelsen har optjent ret til halve børne- og ungeydelser, dvs. efter 36 måneders ophold.

I oktober 2018 udgav Institut for Menneskerettigheder en undersøgelse af familier på integrationsydelse. Instituttet konkluderede i sin undersøgelse, at det må antages, at der i Danmark lever personer på integrationsydelse, der ikke kan ernære sig og sine, og som ikke modtager den offentlige hjælp, der er nødvendig for uden yderligere privat hjælp at kunne leve på et eksistensminimum i overensstemmelse med grundloven.

Det er instituttets vurdering, at lovudkastet vil føre til, at flere end i dag fremover vil være udsat for at komme under det grundlovssikrede eksistensminimum.

Instituttet anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i lovbemærkningerne redegør for, hvor personer på integrationsydelse kan søge økonomisk støtte, hvis de ikke kan ernære sig og sine. Med den præcisering vil ansvaret være tydeligere placeret hos de myndigheder, der skal sikre, at ingen borgere ryger under grundlovens eksistensminimum, og de enkelte borgere vil vide, hvor de kan søge hjælp.

Nye regler for boligplacering

Høringssvaret indeholder også et forslag om, at kommunerne fremover alene har pligt til at anvise et midlertidigt opholdssted til nye flygtninge. Kommunerne vil således ikke længere have en forpligtelse til at anvise en permanent bolig. Det vil som udgangspunkt være op til de enkelte flygtninge selv at skaffe sig en bolig, men instituttet har i sin rapport om forholdene for personer på integrationsydelsen vist, at familiernes trængte økonomiske situation gør det svært for dem at finde en passende permanent bolig.

Instituttet anbefaler, at ministeriet i lovbemærkningerne fremhæver, at i de tilfælde, hvor nytilkomne flygtninge placeres i midlertidige boliger, skal det sikres, at boligerne er af en ordentlig standard.

Etablering af Udrejsecenter Lindholm mv.

Lovudkastet lægger op til, at fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af § 25 i udlændingeloven, fremover skal pålægges opholdspligt mv. på et udrejsecenter. Samtidig skal afviste asylansøgere, som begår kriminalitet på eller i nærheden af et indkvarteringssted, fremover også pålægges opholdspligt på et udrejsecenter. Sammen med udlændinge på tålt ophold og udviste kriminelle udlændinge skal de to grupper overføres til et udrejsecenter på øen Lindholm, når det er færdigetableret i 2021.

Overflytningen af de fire grupper til Udrejsecenter Lindholm rejser menneskeretlige spørgsmål, som det efter instituttets opfattelse er vigtigt, at Folketinget får lejlighed til at drøfte og forholde sig til. Det drejer sig bl.a. om retten til frihed i artikel 5 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, retten til respekt for privatliv i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og retten til ikke at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling i artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Se mere i instituttets faktaark om de menneskeretlige udfordringer ved et udrejsecenter på Lindholm.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler:

• At Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen ved den konkrete udmøntning og tilrettelæggelse af frihedsbegrænsning, forhold og vilkår for den enkelte udlænding på Udrejsecenter Lindholm løbende er opmærksom på og sikrer, at der er ikke er tale om uproportionale indgreb i den personlige frihed eller en frihedsberøvelse i strid med artikel 5 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
• At det præciseres i lovbemærkningerne, at Udlændinge- og Integrationsministeriets og Udlændingestyrelsen løbende skal overvåge og sikre, at udlændige på tålt ophold med opholds-, og underretnings- og meldepligt, herunder på Udrejsecenter Lindholm, ikke udsættes for nedværdigende behandling i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
• At der ved proportionalitetsvurderingen under retten til respekt for privatliv skal lægges særlig vægt på, om forholdene og vilkårene på uderejsecentret muliggør, at de berørte udlændinge kan etablere og udvikle personlige relationer til andre mennesker og til omverdenen.
• At Udlændingestyrelsen efter fire års opholdspligt halvårligt skal vurdere, om fortsat opholdspligt vil være et uproportionalt indgreb i retten til privatliv beskyttet i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.