Generel introduktion til menneskerettigheder

Her på siden finder du materiale, der introducerer til menneskerettigheder i bred forstand, og som kan bruges i din undervisning på pædagoguddannelsen.

 

Materialet består både af rapporter og undersøgelser fra Institut for Menneskerettigheder, relevant lovgivning, digitale læringsforløb samt cases og opgaver. Du kan således plukke det ud, du finder mest interessant og relevant.

1 FILM OG LITTERATUR OM MENNESKERETTIGHEDER

FILM: ”Menneskerettigheder - kort fortalt”

Filmen introducerer kort til menneskerettighedernes principper, grundlæggende konventioner og det menneskeretlige system, herunder UPR. Derudover beskriver filmen, hvilken rolle Institut for Menneskerettigheder og civilsamfundsorganisationer spiller i det menneskeretlige system. Filmen er målrettet voksne, der enten arbejder med menneskerettigheder eller har en interesse for området.

 

 

 

 

 

FILM: ”At være en national menneskerettighedsinstitution”

I denne video giver tidligere direktør Jonas Christoffersen dig en kort præsentation af Institut for Menneskerettigheder og forklarer, hvad det vil sige at være en national menneskerettighedsinstitution.

 

 

 

 

RAPPORT: ”Undervisning i menneskerettigheder på pædagoguddannelsen”

I denne undersøgelse afdækker Institut for Menneskerettigheder status for undervisning i menneskerettigheder i pædagoguddannelsen ud fra en præmis om, at de rette kompetencer hos myndighedspersoner, der varetager velfærdsopgaver relateret til børn, unge og mennesker med handicap, er en central forudsætning for, at Danmark efterlever sine menneskeretlige forpligtelser.

Institut for Menneskerettigheders vidensbank

Her har vi samlet de centrale love, konventioner og traktater om menneskerettigheder. Du finder også instituttets lovgrundlag samt udvalgte publikationer.

2 DIGITALT LÆRINGSMATERIALE

"Introduktion til menneskerettigheder"

Dette læringsmateriale introducerer til menneskerettighederne og de mekanismer, der skal beskytte dem. Materialets mål er at styrke viden om menneskerettigheder, menneskerettighedssystemer og centrale historiske begivenheder, der har haft betydning for udviklingen af menneskerettigheder.

Gennem quizzer og øvelser vil materialet fremme refleksion over betydningen af menneskeretlige principper og problemstillinger i forhold til pædagogprofessionen.

Materialet er under udarbejdelse

3 INTERNATIONALE ERKLÆRINGER OG KONVENTIONER

4 FORSLAG TIL CASES OG AKTIVITETER

Læringsmaterialet "Demokrati fordi"

Som udgangspunkt er dette materiale lavet til ungdomsuddannelserne og indeholder øvelser og cases, der kan skabe refleksion over demokrati og medborgerskab.

Flere af øvelserne sætter fokus på menneskerettigheder og kan anvendes til at skabe refleksion over menneskeretlige normer og principper. Da flere af øvelserne giver mulighed for refleksion på forskellige niveauer, vil de også kunne anvendes på professionsuddannelserne.