Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med Folketingets videre behandling af lovforslagets § 23, stk. 6, tilvejebringer en række nærmere oplysninger, således at forholdet til Danmarks internationale forpligtelser kan vurderes af Folketinget på et fyldestgørende grundlag.
Instituttet anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet præciserer i bemærkningerne, at Danmarks internationale forpligtelser kan medføre, at kravet om tidsubegrænset opholdstilladelse skal fraviges i tilfælde af familiesammenføring til familiesammenførte til flygtninge. Samtidig er det instituttets vurdering, at definitionen af et barn bør vurderes i lyset af FN’s Børnekonvention. Ifølge Børnekonventionen er man barn, til man fylder 18 år. Hensynet til barnets tarv skal desuden fremgå af de specielle bemærkninger.
Instituttet har ikke større indvendinger mod indholdet af lovudkastet, men efterlyser en klarere beskrivelse af de nye regler. I høringssvaret fokuserer instituttet på det såkaldte paradigmeskifte, loftet over familiesammenføringssager, nedsættelse af integrationsydelsen og oprettelsen af et udrejsecenter på øen Lindholm og skærpelser i udlændingeloven.
Efter lovforslaget vil udlændinge på tålt ophold med opholdspligt på et udrejsecenter ikke længere have ret til bevægelsesfrihed. De vil dog fortsat – ligesom øvrige udlændinge med opholdspligt på et udrejsecenter – have ret til privatliv efter artikel 8 i EMRK. Instituttet anbefaler, at UIM på en række områder præciserer, hvornår det er proportionalt at foretage indgreb i en udlændings - med opholdspligt på et udrejsecenter - ret til privatliv.
Instituttet anbefaler bl.a. at Udlændinge- og Integrationsministeriet sikrer at borgere vejledes om muligheden for at klage til Folketingets Ombudsmand
Instituttet bemærker bl.a. at der bør tages højde for regionale forskelle ved ministeriets vurdering af mulighederne for at varetage udsatte gruppers boligbehov.
Institut for Menneskerettigheder har afgivet et høringssvar til et lovudkast fra Udlændinge- og Integrationsministeriet omkring krav om obligatorisk håndtryk med en myndighedsperson i forbindelse med en statsborgerskabsceremoni i kommunerne. Instituttet finder kravet om håndtryk problematisk og fremhæver, at tilfældigheder med stor sandsynlighed vil spille ind ved tildeling af statsborgerskabet, idet deltagernes køn vil være afgørende for, om ansøgere, som efterlever den religiøst begrundede praksis med ikke at give hånd til personer af det modsatte køn, opnår dansk statsborgerskab. Det skyldes, at ansøgere af samme køn som borgmesteren (eller dennes stedfortræder) vil kunne opfylde håndtrykskravet og blive danske statsborgere, hvorimod personer med andet køn ikke vil blive statsborgere. Kravet om håndtryk kan risikere at udgøre indirekte diskrimination på baggrund af religion. Instituttet finder på grund af den manglende retslige forudsigelighed på så væsentligt et område, som tildeling af statsborgerskab, at håndtrykskravet som betingelse for dansk statsborgerskab bør genovervejes med henblik på i det mindste at fjerne betydningen af de rene tilfældigheder.
Institutet anbefaler, at der oprettes en tolkeuddannelse uden egenbetaling rettet specifikt mod de vigtigste flygtninge- og indvandrersprog, og at regionerne forpligtes til fremover at benytte certificerede tolke.
Instituttet anbefaler redegørelse for risikoen for forskelsbehandling på baggrund af køn samt om EMD's praksis ifht. artikel 1 i 1.tillægsprotokol om indgreb i en allerede opnået ret til en social ydelse.
Instituttet henviser til høringssvar afgivet 9.februar 2018 til et tidligere udkast til lovforslaget. En række af de undtagelser, som instituttet anbefalede, er medtaget i bekendtgørelsen.
Instituttet anbefaler bl.a., at der indføres visse krav til indkvarteringsoperatørens beslutninger om visitation eller øvrige foranstaltninger, der mindsker risikoen for vilkårlighed og misbrug.
Instituttet anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet sikrer gennemsigtighed og åbenhed i praksis og følger konsekvenserne nøje, når udkastets regler for ægtefællesammenføring gennemføres.
Instituttet mener, at ministeriet bør redegøre for menneskeretten ift. frihedsberøvelse af asylansøgere og suspension af den almindelige domstolsprøvelse.