Det foreslås at udvide længden af en afgørelse om nægtelse af pas. Instituttet anbefaler, at muligheden forbeholdes helt særlige tilfælde, og at reglerne evalueres.
Institut for Menneskerettigheder finder det fortsat meget betænkeligt, at politiet uden retskendelse og konkret mistanke får adgang til at undersøge borgeres boliger og medtage deres ejendom. Instituttet anbefaler fortsat, at der ikke kan undersøges eller medtages skriftlige meddelelser eller lignende, der stammer fra en vidneudelukket person. Instituttet anbefaler også fortsat, at det overvejes at sænke hyppigheden af tilsyn.
Dele af forslaget giver anledning til betænkeligheder. Instituttet anbefaler på den baggrund, at forvaltningsloven finder anvendelse, og at lovforslaget flere steder præciseres.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i forhold til lovudkastets § 1, nr. 3, i bemærkningerne forholder sig til retsplejelovens § 754 c, stk. 3, som sikrer politiet en hurtig og effektiv handlemulighed med krav om efterfølgende retskendelse.
Instituttet anbefaler, at der i kravene til PET’s gennemgang af passagerlisteoplysninger tilføjes en maksimal tidsfrist for gennemgang af oplysningerne med henblik på sletning eller anonymisering. Instituttet anbefaler endvidere, at arkiveret materiale, som ikke er sendt til Rigsarkivet, betinges af samtykke fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Institut for Menneskerettigheder finder det meget betænkeligt, at
politiet uden retskendelse og konkret mistanke får adgang til
at undersøge borgeres boliger og medtage deres ejendom. Instituttet anbefaler, at der ikke kan undersøges eller medtages skriftlige meddelelser eller lignende, der stammer fra en vidneudelukket person. Instituttet anbefaler også, at det overvejes at sænke hyppigheden af tilsyn samt at der tilføjes konkrete betingelser for, hvornår man kan optrappe tilsynets hyppighed.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet for de enkelte typer af lovovertrædelser beskriver i bemærkningerne, hvornår en overtrædelse er bagatelagtig samt præciserer, at politiet ved bagatelagtige overtrædelser ikke er berettiget til at anvende agenter i efterforskningen.
Instituttet finder formålet med lovudkastet anerkendelsesværdigt. Udkastet indeholder dog en række meget vidtgående beføjelser til politiet og omfattende indgreb i privatlivets fred og retten til bevægelsesfrihed, som instituttet finder går videre end det tilsigtede formål. Derfor anbefaler instituttet bl.a., at udgangspunktet for et forbud ikke er, at det meddeles ubegrænset, at der indsættes et krav om retskendelse og et kvalificeret mistankekrav før politiet må anvende tvangsindgreb, samt at forbud kan indbringes for retten til fornyet domstolsprøvelse efter endt afsoning og kan tages op til genvurdering.
Instituttet anbefaler, at ministeriet redegør for, hvorfor der ikke er behov for selvstændigt at regulere, at der indgås aftale mellem politiet og private aktører om at træffe tekniske foranstaltninger med henblik på senere overtagelse af tv-overvågning. Instituttet anbefaler herudover, at der direkte i lovteksten opstilles helt klare og specifikke kriterier for vurderingen af, om der konkret kan gives tilladelse til den udvidede brug af tv-overvågning, og at borgere sikres en effektiv mulighed for at klage over en tilladelse til at foretage tv-overvågning.
Efter lovforslaget vil udlændinge på tålt ophold med opholdspligt på et udrejsecenter ikke længere have ret til bevægelsesfrihed. De vil dog fortsat – ligesom øvrige udlændinge med opholdspligt på et udrejsecenter – have ret til privatliv efter artikel 8 i EMRK. Instituttet anbefaler, at UIM på en række områder præciserer, hvornår det er proportionalt at foretage indgreb i en udlændings - med opholdspligt på et udrejsecenter - ret til privatliv.
Instituttet anbefaler bl.a. at Justitsministeriet redegør for den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedr. artikel 2 og 5 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.