Ophævelse af revisionsbestemmelse om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at obligatoriske sprogprøver på skoler, hvor mere end 30% af eleverne bor i udsatte boligområder, kan være diskriminerende, fordi de ikke er egnede til at nå målet om at styrke elevernes dansksproglige kundskaber. Sprogprøverne bør derfor ikke videreføres.