Nyhed

Årsberetning: Menneskerettighederne er under pres på udlændingeområdet

Beretning til Folketinget 2015-16
Menneskerettighederne står ellers stærkt i Danmark, og i det internationale arbejde giver FN’s nye verdensmål et friskt pust til området.

I dag udgiver Institut for Menneskerettigheder sin årlige beretning til Folketinget. Beretningen giver både en overordnet status på den menneskeretlige udvikling i Danmark og et overblik over instituttets aktiviteter både i og uden for Danmarks grænser det seneste år.

”Et tilbageblik på det seneste år viser os, at menneskerettighederne generelt står stærkt i Danmark. Det hænger i høj grad sammen med, at demokratiske værdier som frihed, lighed og hensyntagen til udsatte borger er en helt selvfølgelig del af det danske samfund, ” siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Genforhandling af konventioner kan føre til større ustabilitet

Det seneste år har gjort det tydeligt, at rettighederne for udlændinge og navnlig flygtninge er udfordret i Danmark og i Europa.

”Menneskerettighederne blev til for at skabe en mere fredelig verden. Menneskerettighederne har gennem årene været med til at skabe stabile samfund, og det er netop nu, hvor vores tryghed udfordres af terrorisme og flygtningestrømme, at vi må holde fast i det fundament, som menneskerettighederne udgør, ” siger Jonas Christoffersen.

Alligevel har detseneste årbudt på flere forslag fra politisk side om, at Danmark skal forsøge at ændre eller helt træde ud af internationale aftaler, som giver rettigheder til udlændinge og flygtninge. Det er en farlig vej at gå, mener Institut for Menneskerettigheder.

”Hvis Danmark og andre vestlige lande ikke står ved de værdier, menneskerettighederne er bygget på, så vil udemokratiske regimer gribe den chance med kyshånd. Det kan føre til en mere ustabil verden og endnu flere mennesker på flugt mod Europa, ” siger Jonas Christoffersen og tilføjer:

”Danske politikere bør anerkende, at de ikke kan få det hele. De har altid tjent Danmark godt at samarbejde med andre, også selv om vi må leve med nogle begrænsninger under de internationale konventioner,” mener Jonas Christoffersen.

Stemmeret, markeringsnumre og lav belægning i fængsler

I beretningen peger instituttet på en række fremskridt i Danmark som for eksempel, at regeringen har foreslået, at personer under værgemål fremover skal kunne stemme til kommunal-, regional- og Europaparlamentsvalg.

”Det er et meget vigtigt skridt i den rigtige retning for at sikre demokratisk deltagelse af alle grupper i samfundet – også dem med handicap. Men vi lægger ikke skjul på, at vi gerne så, at denne gruppe også fik mulighed for at stemme ved folketingsvalg, så det vil vi fortsætte med at arbejde for, ” siger Jonas Christoffersen.

Instituttet fremhæver også de nye markeringsnumre, som gør det muligt at identificere individuelle politibetjente, som et fremskridt. Og i fængslerne er belægningsprocenten fortsat nedad i 2015, mens færre bliver varetægtsfængslet. Institut for Menneskerettigheder mener desuden, at det er meget positivt, at Danmark har fået brugen af isolation under varetægt ned på et historisk lavt niveau.

Tæt sammenhæng mellem menneskerettigheder og verdensmål

Internationalt kan vedtagelsen af FN’s nye 17 verdensmål for bæredygtig udvikling i september 2015 få stor betydning for menneskerettighederne. Instituttet har arbejdet på at sammenkæde menneskerettighederne og verdensmålene. Resultatet er en online database på fem sprog, som viser, hvordan verdensmålene og menneskerettighederne hænger sammen. Målet med guiden er at skabe en basis for at verdensmålene og menneskerettighederne kan være hinandens drivkraft.

”Verdensmålene og menneskerettighederne kan forstærke hinanden. Verdensmålene er baseret på frivillighed. De har politisk vid, men mangler juridisk bid. Menneskerettighederne udgør en juridisk ramme, vi kan anvende til at pege på behovet for handling fra politiske ledere, erhvervslivet og investorer,” siger Eva Grambye, vicedirektør, internationalt område.

Nyt samarbejde om terrorbekæmpelse

I beretningen kan man blandt andet læse om Institut for Menneskerettigheders strategiske partnerskab medterrorforebyggelsesafdelingen under FN’s Kontor for narkotika og kriminalitet (UNODC) om en menneskeretlig tilgang til terrorbekæmpelse. Instituttet samarbejder i forvejen med politikorpsene i Mali, Niger og Burkina Faso i Sahel-regionen i det vestlige Afrika om uddannelse i menneskerettigheder. UNODC bidrager til arbejdet i blandt andet Niger.

Udbredt terrorisme i de tre lande forhindrer udvikling og er en af årsagerne til internt fordrevne og flygtninge. Men der er en risiko for, at en for aggressiv form for terrorbekæmpelse vil medføre endnu mere usikkerhed og ustabilitet. De vestafrikanske politikorps får gavn af UNODC’s professionalisme i relation strafferetlig håndtering af voldelig ekstremisme. Politikorpsene har samtidig glæde af, at Institut for Menneskerettigheder i årtier har haft et tæt samarbejde med myndigheder og politi i Vestafrika.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør