Nyhed

Borgernes rettigheder trænger til fornyet fokus

Familie flyver med drage Foto: Astrid Dalum
Offentlig digitalisering, udbredt brug af kunstig intelligens og ressourcetrængte myndigheder risikerer at forsømme hensynet til den enkelte borgers rettigheder. Det fremgår af årets beretning fra Institut for Menneskerettigheder, der gør status på udviklingen i 2023.

Den enkelte dansker mister gradvist grundlæggende rettigheder. Det sker, når borgerkontakten bliver mere og mere digital, myndigheder gør sig afhængige af techgiganter for at kunne levere velfærd, og kunstig intelligens overtager kerneopgaver i det offentlige.

Det fremgår af Institut for Menneskerettigheders status på udviklingen for menneskerettigheder i det forgangne år.   

”Menneskerettighederne trives generelt i Danmark. Men vi oplever en bekymrende tendens til, at borgernes rettigheder bliver trængt, når nye teknologier vinder indpas,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder. 

Uigennemsigtighed i forhold til ejendomsvurderingerne og mangel på beskyttelse af børns privatliv i Chromebooksagen er to af de eksempler, som indgår i Institut for Menneskerettigheders beretning.          

Samtidig øger pres på fængselsvæsenet og politiet risikoen for, at der bliver anvendt unødig magt og sker brud på menneskerettigheder. For at inddæmme den risiko anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at det altid undersøges, om magtanvendelser er i strid med menneskerettighederne, for eksempel ved at udvide Den Uafhængige Politiklagemyndigheds mandat. 

”Danskernes tillid til staten og dens institutioner er betinget af, at retsstaten er tilstrækkeligt rustet til at værne om den enkeltes retssikkerhed og rettigheder,” siger Louise Holck.

Et væsentligt fremskridt i 2023 var da også ifølge Institut for Menneskerettigheder, at de danske domstoles økonomi er blevet styrket for blandt andet at forkorte sagsbehandlingstiderne ved domstolene.

I år fokuserer Institut for Menneskerettigheder sin skriftlige beretning på fire udvalgte emner: ytringsfrihed; kunstig intelligens og digitalisering; politi og efterretningstjenester; fængsler og frihedsberøvelse. 

I digitaliseret form offentliggør Institut for Menneskerettigheder desuden et omfattende overblik over udviklingen i menneskerettighedssituationen på 20 centrale områder.

Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution og ligebehandlingsorgan og har til opgave at fremme og beskytte menneskerettighederne i Danmark.