Danmark krænker ligebehandlingskravet i sag om statsborgerskab

En bestået danskprøve er et af kravene til dansk statsborgerskab– også kaldetdansk indfødsret. Men efter FN's Handicapkonvention skal der kunne dispenseres fra krav til statsborgerskab, som ikke kan opfyldes af personer med handicap, herunder alvorlig psykisk sygdom. Dansk lovgivning indeholder da også en regel om, at Folketingets Indfødsretsudvalg kan dispensere i sådanne sager.

I en sag, der er endt ved FN’s Menneskerettighedskomité, forventede en ansøger med en alvorlig psykisk lidelse derfor, at han ville få dispensation, men i stedet fik han et afslag uden nogen begrundelse. Det fik ansøgeren til at klage til FN’s Menneskerettighedskomité, og komitéen har nu givet ham ret i, at hans ret til ligebehandling er krænket.

Menneskerettighedskomitéen henviser til ligebehandlingsbestemmelsen i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som komitéen mener, Danmark bryder. Konventionen fastslår i artikel 26, at alle mennesker er lige for loven og har ret til lovens ligelige beskyttelse uden forskelsbehandling.

Institut for Menneskerettigheder enig i kritik

Institut for Menneskerettigheder har flere gange over for Folketingets indfødsretsudvalg givet udtryk for, at dets afslag på indfødsret skal begrundes. Instituttet har henvist til FN-konventionens artikel 26 og begrundelsespligten i den Europæiske Konvention om Statsborgerret.

”Efter lovgivningen kan Indfødsretsudvalget dispensere fra sprogkravet for personer med en alvorlig psykisk sygdom. Derfor kan det være vanskeligt for en person, der har lægelig dokumentation for at lide af en alvorlig psykisk sygdom, at forstå, hvorfor vedkommende ikke får en dispensation. Når ansøgeren ikke får nogen begrundelse, kan han føle sig diskrimineret, og staten kan ikke dokumentere, at det ikke er tilfældet. Det er det, Menneskerettighedskomitéen siger,” fortæller Eva Ersbøll, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

Hun tilføjer, at der ikke er noget i vejen for at forskelsbehandle ansøgere i dispensationssager, men det forudsætter, at der er en rimelig og objektiv grund til forskelsbehandlingen. Ellers vil det være diskrimination. Og når der slet ikke gives nogen begrundelse for et afslag, kan man ikke se, om afslaget bygger på saglige grunde.

”Sagen har stor betydning for den danske indfødsretsordning, for klagerens dispensationssag er behandlet på samme måde som alle andre dispensationssager”, siger Eva Ersbøll.

Rimelig og objektiv begrundelse mangler

I sin forklaring til Menneskerettighedskomitéen fortalte den danske regering, at Indfødsretsudvalgets drøftelser er fortrolige, og at dispensationssagerne bliver afgjort ved stemmeoptællinger, som ligeledes er fortrolige. Hverken ansøgeren eller Justitsministeriet, som forbereder sagerne, får en begrundelse for udvalgets afgørelser.

”Menneskerettighedskomitéen undersøger, om ligebehandlingsprincippet i artikel 26 er overholdt ved at se på, om der er en rimelig og objektiv begrundelse for en eventuel forskelsbehandling. Men det kan komitéen ikke konstatere, når der ikke gives nogen begrundelse, og derfor finder komitéen, at ansøgerens ret til ligebehandling efter konventionens artikel 26 er krænket,” siger Eva Ersbøll.

Hun tilføjer, at sagen rejser nogle statsretlige spørgsmål, bl.a. om effektive retsmidler, på grund af den danske grundlov, der bestemmer, at indfødsret skal gives ved lov.

Komitéens synspunkter foreligger i en foreløbig uredigeret udgave fra 24. april 2015. Danmark har fået 180 dage til at informere om, hvilke tiltag komitéens synspunkter giver anledning til. Danmark er også blevet bedt om at offentliggøre komitéens synspunkter.