Danmarks indsats mod racediskrimination halter

Siden 1971 har FN’s konvention om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination været gældende i Danmark. Det betyder blandt andet, at Danmark er forpligtet til at sikre, at ingen statslige eller kommunale myndigheder indlader sig på racediskrimination, og at standse al racediskrimination foretaget af en enkeltperson, en gruppe eller en organisation. I denne uge er det tid til at vise FN’s Racediskriminationskomité, hvordan Danmark lever op til konventionen.

Indsats uden effekt

Instituttethar værettil stede ved Danmarks eksamination, og direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen pegede i sin tale til FN-komitéen på nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor.

”Der bliver gjort rigtig meget for at bekæmpe racediskrimination i Danmark, men desværre ser indsatsen ikke ud til at have den effekt, man kunne ønske. Vi anbefaler derfor, at regeringen sætter ind med en langt mere koordineret og sammenhængende indsats i stedet for de mange knopskydninger, vi oplever i dag,” siger Jonas Christoffersen og tilføjer, at instituttet ligeledes anbefaler, at FN-konventionen inkorporeres i dansk lovgivning.

Integrationsbarometer følger udviklingen

Han henviser til Det Nationale Integrationsbarometer, der er oprettet af den nuværende regering, og som har til formål at skabe et samlet overblik over udviklingen på integrationsområdet. Integrationsbarometeret offentliggøres en gang årligt. I 2012 svarede 45 procent af de adspurgte indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, at de det seneste år havde oplevet diskrimination på grund af deres etniske oprindelse. Den andel havde ikke ændret sig i den seneste måling fra 2013. Tallene for 2014 er endnu ikke offentliggjort.

I slutningen af 2014 offentliggjorde Justitsministeriet en offerundersøgelse for 2008-2013, der blandt andet dækker vold og hadforbrydelser. Ifølge undersøgelsen har seks procent af ofrene for vold i perioden oplevet, at forbrydelsen mod dem helt sikkert eller muligvis var en hadforbrydelse betinget af racisme. Det svarer til, at 3.700 person hver år oplever, at de udsættes for racistisk motiveret vold.

"Det er en meget høj andel, der oplever en negativ forskelsbehandling, og det må vi gøre noget ved. Derfor anbefaler vi blandt andet, at regeringen laver en national handlingsplan for at komme det stigende antal hadforbrydelser til livs,” siger Jonas Christoffersen.

Anbefalinger sendt til FN

Op til Danmarks eksamination ved FN i Genève har Institut for Menneskerettigheder sendt en såkaldt parallelrapport, hvor instituttet giver en række anbefalinger til, hvordan konventionen kan styrkes i Danmark. Efter eksaminationen vil komitéen ligeledes sende sine anbefalinger til, hvordan Danmark kan styrke sit arbejde for at afskaffe racediskrimination.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet, at regeringen giver en bedre indsigt i de sager om hadefuld tale, som rapporteres, men ikke når til domstolene.

”Som det er i dag, er det ikke muligt at få indsigt i, hvilke sager der når domstolene, og hvilke der bliver afvist undervejs. Det er derfor uklart, hvad der skal til for at føre og vinde en sag om hadefuld tale. Der mangler med andre ord gennemsigtighed på området,” siger Jonas Christoffersen.

Mangelfuld tolkning i sundhedssystemet

Også på sundheds- og retsområdet er der udfordringer. Især står mangelfuld tolkning i vejen for, at indvandrere med mangelfulde danskkundskaber får lige muligheder som andre. Sidste år offentliggjorde Institut for Menneskerettigheder en undersøgelse, der viste, at en femtedel af de praktiserende læger i Danmark har været i situationer, hvor de har måttet bruge børn som tolke for familiemedlemmer. Ligeledes fortæller advokater, at de oplever at måtte stoppe retsmøder, fordi tolkningen er så uprofessionel, at det er uforsvarligt at fortsætte.

”Vi anbefaler, at der dels oprettes et translatøruddannelse, der dækker alle de vigtigste indvandrersprog som for eksempel somali, og dels en certificeringsordning for at sikre kvaliteten af den tolkning, der bliver brugt i det danske retsvæsen og i sundhedssystemet,” siger Jonas Christoffersen.

Læs Jonas Christoffersens tale til komitéen her. Alle anbefalingerne til FN kan læsesi instituttets parallelrapport.