Debat

DEBAT: Diskrimination i nattelivet bør koste bevillingen

Dansegulv
Risikoen ved at få frataget alkoholbevillingen vil være et meget stærkt middel mod diskrimination, mener Institut for Menneskerettigheder.

Af Maria Ventegodt Liisberg, ligebehandlingschef, og Tine Birkelund Thomsen, specialkonsulent, Institut for Menneskerettigheder. Bragt i Politiken 18. maj 2016.

Diskoteker skalikke længere kunne slippe med en bøde på nogle få tusind kroner, hvis de dømmes for at have afvist gæster på grund af deres etnicitet. Fremover skal det være muligt at fratage diskoteker deres alkoholbevilling, hvis de bliver dømt for diskrimination. Sådan lyder et beslutningsforslag, som Folketinget førstebehandlede i går.

Hver fjerde nydansker oplever at blive afvist i døren i det danske natteliv. Det viser Ankestyrelsens medborgerskabsundersøgelse fra 2015. Og derfor bør der også tages skrappere midler i brug for at komme diskriminationen til livs.
Lignende forslag har tidligere været stillet af bl.a. Københavns beskæftigelsesog erhvervsborgmester, Anna Mee Allerslev. Også den tidligere VK-regering mente tilbage i 2007 og 2010, at der skulle være konsekvenser for bevillingshavere ved forskelsbehandling eller diskrimination i nattelivet. Dette har erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen dog indtil videre afvist. Under en debat i Folketinget 28. april 2016 udtalte ministeren, at det under visse omstændigheder allerede er muligt at frakende diskoteker alkoholbevillingen i dag, hvorfor der ikke er nogen grund til at ændre lovgivningen.

Det lyder jo fint, men virkeligheden er den, at der ikke findes en eneste trykt afgørelse, hvor en restauratør er blevet nægtet eller frakendt sin alkoholbevilling på grund af diskrimination, ligesom Bevillingsnævnet i København har udtalt, at en diskriminationsdom i sig selv ikke er nok til at give afslag på eller inddrage en bevilling, og at det i praksis næsten er umuligt.

Hertil kommer, at en stor del af de sager, der angår diskrimination i nattelivet, behandles i Ligebehandlingsnævnet og ikke af politiet. Disse afgørelser er anonyme og kommer ikke til politiets eller bevillingsmyndighedens kendskab.

Bevillingsmyndigheden vil derfor ikke kunne tillægge afgørelserne vægt, når de skal vurdere, om en alkoholbevilling kan gives eller tilbagekaldes. Vi har altså i Danmark to love, der forbyder diskrimination i nattelivet på grund af race eller etnisk oprindelse, og der gælder ikke nogen regler for, hvornår en sag skal behandles af politiet eller Ligebehandlingsnævnet.

En større kortlægning udarbejdet af Als Research for Ankestyrelsen fra februar 2016 fandt kun frem til én domstolssag om diskrimination i nattelivet på baggrund af race m.v. i perioden 2009-14. I den samme periode behandlede Ligebehandlingsnævnet 15 sager om diskrimination i nattelivet på baggrund af etnicitet.

Derfor er der behov for en justering af reglerne, så en alkoholbevilling kan nægtes eller frakendes, hvis bevillingshaver inden for en kortere årrække er dømt for diskrimination, uanset om forholdet er behandlet af politiet eller Ligebehandlingsnævnet.

Risikoen ved at få frataget alkoholbevillingen vil være et meget stærkt middel mod diskrimination. Det vil være langt mere indgribende for diskotekerne end at få en bøde på nogle tusind kroner, og derfor vil det med stor sandsynlighed få diskotekerne til at forskelsbehandle mindre.

Vi håber derfor, at Folketinget vil stemme for de foreslåede ændringer i beslutningsforslaget, når det andenbehandles.

Kontakt

Leder af Diskriminationslinjen, Ligebehandling
Juridisk Projectchef, Ligebehandling