DEBAT: Masseovervågning i version 2.0 er stadig problematisk

Hver gang du ringer, sender en sms eller på anden måde kommunikerer elektronisk, registrerer dit teleselskab kontakten. Bl.a. gemmes oplysninger om, hvem du taler med, hvornår og hvor længe I taler sammen, og hvor du opholder dig, mens I taler. Det er det, der kaldes logning, og siden 2007 har teleselskaberne været forpligtet til at gemme oplysningerne om al kommunikation fra kunderne i et år.

Selvfølgelig skal politiet have værktøjer til rådighed til at kunne opspore alvorlig kriminalitet. Men vi stiller spørgsmål ved omfanget og metoden. Der er et dilemma i på den ene side at ville værne om vores grundlæggende menneskerettigheder og på den anden side at ville give politiet de bedste muligheder for at opklare alvorlige forbrydelser. Vi skal finde den rigtige balance, og vi mener ikke, at balancen er fundet i regeringens nye lovforslag, som Folketinget skal tage stilling til i begyndelsen af 2022.

Logning er et alvorligt indgreb i borgerens privatliv. De loggede data gør det nemlig muligt at tegne et så præcist billede af en borgers dagligdag og sociale relationer, at oplysningerne samlet set er lige så følsomme som selve indholdet af de opkald, beskeder og meddelelser, der logges. Respekt for privatlivet er en grundlæggende menneskerettighed, som vi skal værne om.

Teleselskaberne gemmer oplysningerne, så politiet kan få adgang til dem, hvis de skulle få brug for dem til at opklare en forbrydelse. En så generel logning - eller masseovervågning, som det reelt er - er ulovlig. Det har EU-Domstolen slået fast flere gange. Efter at skiftende regeringer adskillige gange har udskudt de nødvendige ændringer af reglerne, er der nu fremsat et lovforslag, som behandles i Folketinget.

Der er bare ét stort problem:

Regeringens lovforslag lægger op til en så bred og generel overvågning af borgerne, at reglerne sandsynligvis stadig vil være i strid med EU-retten.

Det er dilemmaet i en nøddeskal: Hvordan beskytter vi bedst muligt og på samme tid både grundlæggende rettigheder og borgere samt virksomheder mod alvorlig kriminalitet? Kigger vi lidt bredere end lovforslaget, er det også paradoksalt. For med den ene hånd kæmper EU og Danmark for at værne om de grundlæggende rettigheder i forhold til teknologi.

Her er der et ønske om at styre den teknologiske udvikling i en mere ansvarlig og etisk retning. Blandt andet derfor investerer EU massivt i egne løsninger inden for cloud og kunstig intelligens som alternativ til løsninger fra Kina og USA.

Men med den anden hånd vil den danske regering altså indføre regler, som den selv vurderer, kan bryde med de grundlæggende rettigheder.

Erhvervslivet oplever stadigt hyppigere, at lovgivere nationalt og internationalt ser behov for at regulere teknologien. Det forstår vi godt. Erhvervslivet leverer løsninger, der kommer meget tæt på folks liv og dermed også rummer følsomme oplysninger om den enkelte.

Bl.a. derfor har erhvervs- og forbrugerorganisationer i Danmark, herunder DI Digital, lanceret et D-mærke, der skal give de virksomheder, der ønsker det, en mulighed for at vise, at de prioriterer at være en digital ansvarlig virksomhed, og at de f.eks. har valgt et højere niveau for ansvarlig dataanvendelse, end hvad lovgivningen kræver.

På den baggrund er det ekstra ærgerligt, at regeringen vil forpligte en hel branche, nemlig telebranchen, til at fastholde en praksis, der er på kanten af - og måske endda i strid med - grundlæggende rettigheder. Virksomheder bør have mulighed for at vælge et højt niveau af digital ansvarlighed, hvis det er dét, de vil tilbyde deres kunder. Det er nemlig vigtigt, at befolkningen har tillid til de digitale løsninger, der markedsføres - for ellers kan det betyde en mindre hurtig digitalisering af samfundet. Det vil resultere i et generelt samfundstab.

Vi opfordrer derfor Folketinget til at tage en grundig og kritisk diskussion af regeringens lovforslag. Der er brug for at stoppe op og drøfte, hvordan vi former den digitale udvikling af vores samfund, så den både respekterer grundlæggende menneskerettigheder, og samtidig giver vores politi de nødvendige værktøjer til at forebygge og opklare alvorlig kriminalitet.