Direktør: ”Frihed og sikkerhed kan godt gå hånd i hånd”
Politiet kan gives udvidede muligheder for overvågning, uden at det vil føre til krænkelse af borgernes rettigheder, men der er tale om vidtgående indgreb i borgernes ret til privatliv. Sådan lyder det fra Institut for Menneskerettigheder, der i dag har sendt fire høringssvar til Justitsministeriet. Høringssvarene har alle tilknytning til regeringens trygheds- og sikkerhedspakke.
”Selv om de enkelte lovændringer ikke vil føre til krænkelser af menneskeretten, er der stadig tale om vidtgående indgreb i borgernes ret til privatliv. Det er derfor altafgørende, at Folketinget sikrer retssikkerhed og retsgarantier, inden lovforslagene vedtages. I vores høringssvar kommer vi med vores forslag til, hvordan det kan gøres,” siger Jonas Christoffersen, direktør, Institut for Menneskerettigheder.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Der efter en nærmere angiven periode foretages en evaluering af lovene med henblik på at vurdere, om den praktiske udmøntning giver anledning til at revidere reglerne.
- Ministeren kun fastsætter regler om tv-overvågning, når det er nødvendigt og/eller væsentligt af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
- Ministeriet gennemgår registeret for ulovligt opsatte overvågningskameraer og fremadrettet sørger for løbende gennemsyn.
- Der sker underretning af enkeltpersoner, når politiets overtagelse af tv-overvågning sker på grundlag af en mistanke om, at pågældende har begået eller vil begå bestemte handlinger.
Han tilføjer:
”Vi anbefaler, at Folketinget tager en grundig og kritisk diskussion, når der laves indgreb som dette. Folketinget bør forholde sig til, hvornår tv-overvågning overhovedet kan tages i brug for at bekæmpe kriminalitet. Vi må ikke gå på kompromis med sikkerheden, men vi er også nødt til at sikre vores privatliv og frihedsrettigheder. Frihed og sikkerhed kan godt gå hånd i hånd.”
Institut for Menneskerettigheder opfordrer Folketinget til at indføre et krav om, at lovændringerne evalueres.
Manglende kontrol af nyt register
Ifølge det ene af de fire lovforslag, som instituttet har haft i høring, skal alle overvågningskameraer registreres og indgå i et nyt register. Både borgeres private overvågningskameraer og kameraer opsat af det offentlige skal indberettes til politiet.
Men det kan dog vise sig at skabe problemer. Ifølge politiets egne oplysninger er mange private overvågningskameraer ulovligt opsat. Hvis Folketinget derfor vælger at lave et nyt register over opsatte overvågningskameraer, følger der et ansvar.
”Hvis Folketinget pålægger politiet at lave et register med alle overvågningskameraer, bør registeret ikke stå alene. Der bør være et effektivt tilsyn med overvågningen, så registeret ikke indeholder ulovligt opsatte kameraer. Hvis politiet skal have adgang til et register, bør politiet selvfølgelig sikre sig, at de registrerede kameraer er lovlige,” siger Jonas Christoffersen.
Ministeren har da også selv givet udtryk for, at mere overvågning indebærer, at man er nødt til at føre uafhængigt tilsyn med dem, som foretager overvågningen.
Underretning om overvågning
Et af de andre udkast til lovforslag giver politiet udvidede muligheder for at overvåge befolkningen, når der er tale om alvorlige situationer. Lovforslaget lægger op til, at de personer, som politiets overvågning retter sig mod, ikke efterfølgende får besked om, at de har været overvåget.
”Vi anbefaler, at der på et senere tidspunkt gives underretning til enkeltpersoner om, at de har været overvåget, nemlig når dette ikke længere vil være til skade for efterforskningen,” siger Jonas Christoffersen.