Nyhed

Forvirring om lovlig forskelsbehandling i EU

Ny rapport viser forskelle i EU-landes tolkning af lovlig forskelsbehandle mellem kvinder og mænd. Instituttet efterlyser klarere danske retningslinjer.

Ifølge EU’s direktiv om ligebehandling af mænds og kvinders adgang til varer og tjenesteydelser kan der gøres undtagelser fra den lige adgang. Det betyder fx, at det ene køn i særlige tilfælde kan købe ydelser, som det andet køn ikke har adgang til, eller at der ikke leveres fælles eller ens ydelser til begge køn. Men ifølge en ny rapport fra EU-Kommissionen er der betydelige udfordringer, når det gælder medlemslandenes gennemførelse af direktivet, fordi landenes implementerer reglen meget forskelligt.

”Nogle lande accepterer en del forskelsbehandling, mens andre lande sjældent accepterer, at der gøres forskel på mænd og kvinder. I nogle lande afgøres det fra sag til sag, mens andre lande tilsyneladende har vedtaget en liste over tilladte områder at gøre forskel på,” fortæller Kirsten Precht, som er jurist og specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder.

Legitimt formål retfærdiggør forskelsbehandling

I Danmark er direktivet bl.a. gennemført i ligestillingsloven,og undtagelsesreglen, som åbner op for lovlig forskelsbehandling, findes i § 3 a. Ligebehandlingsnævnet fastlægger rækkevidden af undtagelsen fra sag til sag, og der er indtil videre ingen EU-praksis på dette område. Spørgsmålet om lovlig forskelsbehandling har fyldt meget i ligestillingsdebatten i Danmark det seneste år takket være flere opsigtsvækkende sager. I en af sagerneafviste Østre Landsret i april 2014, at et hotel kunne indrette en særlig kvindeetage med 20 værelser reserveret alene til kvinder.

”Det handler om, hvor langt undtagelsesreglen i § 3 a rækker. Spørgsmålet er, om forskelsbehandlingen har et legitimt formål eller ej, og om de midler, der anvendes til at opfylde formålet, er hensigtsmæssige og nødvendige. Som det er i dag, har både virksomheder og kunder svært ved at gennemskue, hvor grænsen går,” forklarer Kirsten Precht.

EU-Kommissionen oplyser i rapporten, at den er i dialog med 6 medlemslande, herunder Danmark, om deres gennemførelse af direktivet.

Større politisk klarhed efterlyses

På trods af uklarhederne mener EU-Kommissionen dog ikke, at der er grund til at ændre direktivet. Kommissionen opfordrer myndigheder og ligebehandlingsorganer i medlemslandene til at sikre, at ofre for diskrimination ydes fuld beskyttelse. Institut for Menneskerettigheder efterlyser derfor en mere klar dansk opskrift på, hvad lovlig forskelsbehandling er. Det indebærer bl.a. også en ligestillingspolitisk overvejelse om, hvilke hensyn Danmark finder legitime, når det kommer til forskelsbehandling af mænd og kvinder.

”Direktivets opregning af eksempler på legitime hensyn, der kan begrunde forskellig behandling, er ikke udtømmende. I stedet for fuldstændig at overlade det til Ligebehandlingsnævnet at trække grænsen sag for sag, bør politikerne også tage et ansvar fx ved at fastlægge nogle områder, hvor forskelsbehandling er lovlig. Der er under alle omstændigheder brug for mere vejledning og information til brugerne. Det vil både være en hjælp for de virksomheder, som sælger serviceydelser, og de kunder, som gør brug af ydelserne,” siger Kirsten Precht.

I instituttets seneste statusrapport på kønsområdet anbefales det blandt andet, at der bør ”foretages en opdatering af bekendtgørelser og vejledninger fra Ligestillingsministeriet og øvrige relevante ressortministerier så det fremgår, hvornår det er lovligt at forskelsbehandle, enten ud fra et lovligt formål eller som positiv særbehandling”.