KRONIK: Global sundhed har brug for menneskerettighederne – også i kampen mod corona

Af Steven L. B. Jensen, seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder, og Ralf Jürgens, Senior Technical Coordinator, Human Rights and Investment Support, Den Globale Fond til Bekæmpelse af AIDS, TB og Malaria. Indlægget blev bragt hos Globalnyt 30. juli 2020.

Global sundhed står igen helt centralt på den internationale dagsorden her i 2020, hvor en dødelig pandemi nu hærger. Vi har været her før med AIDS-pandemien. AIDS lærte os en væsentlig lektie, som er relevant for håndteringen af covid-19: sundhed har brug for menneskerettighederne.

Det internationale samfund bør implementere en rettighedsbaseret tilgang til Covid-19, som man har gjort det med HIV/AIDS. Det vil kræve et tættere samarbejde omkring de internationale og nationale sundhedsindsatser.

Den globale AIDS-respons redefinerede, hvad global sundhed indebærer. Den viste behovet for rettighedsbaserede tilgange, som inkluderer, beskytter og styrker og når alle de personer og grupper i samfundet, som er hårdest ramt af en sygdom. Tilgangen skal også adressere de mere grundlæggende behov blandt dem, som grundet fattigdom, ulighed og marginalisering er særligt udsatte.

Målgrupper skal spille en rolle i deres sundhedspleje

Menneskerettigheder er under pres mange steder i verden. Det er dog bemærkelsesværdigt, hvor centrale menneskerettigheder er blevet for det, som vi kalder global health governance, hvor fora som Den Globale Fond til Bekæmpelse af AIDS, Tuberkulose og Malaria, UNAIDS og WHO står centralt. Danmark har traditionelt bakket op om dette link.

Menneskerettighedernes vigtige rolle i global sundhed skyldes, at de er mere end juridiske forpligtelser for stater. De har vist sig som værende praktiske og programmatiske løsninger, som fører til færre smittede, mindre sygdom, lavere dødelighed og sikrer bedre resultater for internationale og nationale sundhedsinvesteringer. Menneskerettighederne har fortjent deres plads ved forhandlingsbordet.

Den smertelige erfaring fra HIV/AIDS var, at mange faktorer kunne underminere en effektiv indsats. Blandt disse var uvidenhed og forvirring om, hvordan man beskyttede sig selv og andre; mangelfuld og ulige distribution af tests, forebyggelse og behandling kombineret med stigma, diskrimination og voldsomme straftiltag. Den øgede udsathed og de særlige behov blandt socialt, økonomisk og politisk marginaliserede befolkningsgrupper blev ofte ignoreret.

For at overvinde disse udfordringer omfavnede HIV/AIDS-responsen menneskerettighederne på både principiel og pragmatisk vis. Det blev anerkendt, at folk har ret til korrekt sundhedsinformation, effektive sundhedsydelser og videnskabeligt funderet lederskab og til ikke at blive diskrimineret i adgangen til forebyggelse og behandling. Folk har også ret til inddragelse og gennemsigtighed i forhold til de tiltag, som blev rettet imod dem. Det stod også klart, at effektiv forebyggelse eller behandling kun blev virkelighed, hvis målgrupperne blev inddraget og fik styrket deres forståelse af sundhed og rettigheder og dermed selv spillede en rolle i deres sundhedspleje. Endelig stod det også klart, at en effektiv indsats mod en pandemi krævede international solidaritet og en retfærdig byrdefordeling landene imellem. Det faktum, at der i dag er 24 millioner mennesker i HIV-behandling er et markant resultat af den rettighedsbaserede tilgang.

Menneskerettigheder bør styrkes i nye strategier

Den Globale Fond til Bekæmpelse af AIDS, TB og Malaria har taget erfaringerne fra AIDS-pandemien og overført dem til TB og malaria og senest til covid-19. Den Globale Fund har i forsøget på at sikre menneskerettighederne for folk påvirket af HIV, TB og malaria lanceret det ambitiøse initiativ Breaking Down Barriers. Det støtter lande med at implementere og opskalere konkrete programindsatser, som fjerner menneskeretlige barrierer for sundhedsydelser. Fonden har over de sidste tre år investeret 125 millioner dollars i disse programmer og er nu i gang med at udvide og tilpasse dem med henblik på at sikre efterlevelse af retten til sundhed i de nationale indsatser mod covid-19.

Programmålene er sundheds- og menneskerettighedsfokuserede: lige adgang til medicin og sundhedsydelser, ikke-diskrimination, styrkelse af indsatser som støtter de mest udsatte og marginaliseredes behov, øget fokus på kønslighed, rimelig byrdefordeling og global solidaritet.

De kommende måneder bliver helt afgørende for global sundhed – ikke bare på grund af covid-19 pandemien. To af de væsentligste strategier indenfor globale sundhed er under udarbejdelse i internationale fora. De vil definere, hvad det internationale samfund foretager sig frem mod 2030. UNAIDS leder forhandlingerne om en ny Global HIV/AIDS Strategi. Den Globale Fond til Bekæmpelse af AIDS, TB og Malaria er i gang med udarbejdelsen af deres nye langsigtede strategi.

Disse strategiprocesser tilbyder vigtige politiske muligheder midt i vores globale sundhedskrise. Vi må beskytte og bygge videre på de fremskridt, som vi har opnået. Vi må beskytte liv og folks værdighed. Menneskerettighederne bør styrkes i de nye strategier af den oplagte årsag: de virker.

Danmark har tidligere spillet en betydelig rolle i at sikre fremskridt. Det er helt afgørende, at Danmark, nok engang, mobiliserer en indsats omkring disse processer og presser på for at styrke menneskerettighederne i disse globale sundhedsstrategier. Verden har behov for det - nærmest mere end nogensinde før.