KRONIK: Retssikkerhed og smittebekæmpelse skal følges ad i ny epidemilov

Af Louise Holck, konstitueret direktør, Institut for Menneskerettigheder. Kronikken blev bragt hos Berlingske 24. september 2020.

Danmark skal have en ny epidemilov. Hele epidemiloven og hastelovene, der blev gennemført under landets første coronaudbrud i marts 2020, bortfalder i marts 2021 som konsekvens af en indbygget solnedgangsklausul. Men allerede inden sommerferien forlangte flere af Folketingets partier at komme i gang med den nye epidemilov. Det er rettidig omhu.

Lovgivningen, vi har i dag, er vidtgående, men overordnet set inden for rammerne af grundloven og de internationale menneskeretlige forpligtelser. Som borgere blev vi konfronteret med et prekært dilemma: Magtkoncentrationen var både beroligende – regeringen satte alt ind for at bremse pandemien – og bekymrende, fordi demokratiske processer og frihedsrettigheder blev udfordret i et omfang, vi ikke har set i generationer.

Da vi i Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Advokatsamfundet i foråret så nærmere på nogle af de væsentligste retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige konsekvenser af coronalovgivningen, konkluderede vi, at Folketinget og myndighederne med få undtagelser havde fundet en acceptabel balance mellem hensynet til at beskytte folkesundheden og respektere menneskerettighederne.

Den nye epidemilov skal sikre, at vi med læringen af coronavirus i endnu højere grad har fokus på retssikkerhedsmæssige grundprincipper næste gang, Danmark rammes af en epidemi.

Vidtgående bestemmelser kræver nøje overvejelser

Det er en klar juridisk udfordring at lave en lov, der på den ene side er klar i mælet om de retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige rammer og på den anden side kan bruges i alle tænkelige fremtidige epidemier. For hvem ved, hvad der venter efter corona?

Men det er nu den opgave, regeringen og Folketingets medlemmer er på. Mit vigtigste budskab til dem er, at det bør være med proportionalitet som prisme, at de afgør, hvordan beføjelserne i Danmarks fremtidige epidemilov skal formuleres.

Deres overvejelser skal blandt andet gå på, hvordan epidemilovens bestemmelser om forsamlingsforbud og tvang kan anvendes, uden at indgrebene på borgernes rettigheder bliver for omfattende.

Behov for stærkere retsgarantier ved tvangsindgreb

Tvangsvaccination er en voldsom ting at blive udsat for som borger. Alligevel er det efter epidemiloven muligt at tvinge bestemte personer eller grupper til at lade sig vaccinere for at beskytte samfundet mod sygdom. Der er ikke blevet tvangsvaccineret under covid-19, men muligheden for at gøre det i fremtiden er der fortsat. Det bør meget grundigt overvejes, om et sådant tvangsindgreb overhovedet er nødvendigt og hører hjemme i værktøjskassen.

Den nuværende epidemilovs paragraffer om tvangsundersøgelser og tvangsisolation får ligeledes advarselslampen til at blinke hos os. Vores anbefaling er, at borgerne får klarere retsgarantier i loven, så tvang kun kan anvendes, når det vitterligt er nødvendigt, og så tvang kun har den kortest mulige varighed.

Desuden skal en ny epidemilov sikre, at udsatte, sårbare danskere, minoritetsgrupper og danskere med handicap ikke lades i stikken eller bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt af indgreb.

Under coronakrisen indførte flere bosteder og plejehjem besøgsforbud. I vores undersøgelse af 20 bosteder under nedlukningen i foråret 2020 konkluderer vi, at besøgsrestriktionerne gik for langt. Kommuner og institutioner tolkede hastelovens bestemmelser for strengt og handlede uden et retligt grundlag, når forældre fik forbud mod at besøge deres børn på bosteder, og beboerne ikke måtte forlade deres bosted eller tage imod besøg.

Det var uberettigede indgreb, som ramte disse personer langt hårdere end alle andre. Samtidig peger det på, at beføjelsen ikke har været beskrevet tydeligt nok i loven, hvilket er helt afgørende for at undgå misforståelser.

Men mens bestemmelserne hos nogle myndigheder blev tolket strengere end berettiget, fik krisen andre indsatser til nærmest at forsvinde.

Antallet af myndighedernes tilsyn med fængsler og antallet af underretninger om børn faldt for eksempel markant under nedlukningen. Det giver grund til bekymring, når de sædvanlige garanter for retssikkerhed og vigtige tilsyn med børn minimeres – især i en så sårbar tid, som en sundhedskrise er.

Retten til privatliv skal vi værne om

Under den epidemi, vi lige nu er midt i, har politikerne langt hen ad vejen vist tilbageholdenhed, når det gælder hensynet til danskernes privatliv over for en eskalerende smitte. Forskellige forslag var på bordet. Blandt andet blev muligheden for at indhente oplysninger om danskernes færden via telefonmaster eller dankortautomater overvejet, men muligheden blev opgivet.

I en ny epidemilov bør det fremgå klart, hvilke oplysninger om borgerne, myndighederne har lov til at indsamle, så det både er tydeligt for borgere og myndigheder, hvad der kan lade sig gøre.

Forsamlingsforbuddet har givet anledning til mange spørgsmål under corona-epidemien, og gør det stadig. Må præsten holde kirken åben, hvor mange må være samlet til påskefrokost i haven, og må man danse til en bryllupsfest?

Opholdsforbuddet har også forvirret både politi og borgere. Byretten har i september frifundet en person for at overtræde opholdsforbuddet, fordi det har været uklart for borgerne, hvilke regler der gælder, og hvornår de overtræder reglerne. Københavns Politi vil nu gerne have sagen prøvet i Landsretten.

Derfor bør en ny epidemilovgivning være så klar og præcis, at hverken borgere eller myndigheder kan være i tvivl om, hvordan et forsamlings- eller opholdsforbud skal forstås. Det skal eksemplificeres og specificeres, så man ikke er i tvivl om, hvorvidt man har overtrådt en lov.

På samme måde må lovgivningen heller ikke kunne medføre tilfældig og vilkårlig håndhævelse.

Udløbsdato er afgørende

Uanset hvordan den nye epidemilov stykkes sammen, vil den indeholde mulighed for vidtgående magtbeføjelser til danske myndigheder. Det er derfor afgørende, at indgrebene fjernes, så snart der ikke længere er behov for dem.

Derfor er den såkaldte solnedgangsklausul blevet central under coronakrisen. Der er nemlig tale om et vigtigt demokratisk værn, at en vidtgående lovgivning efter en periode automatisk bortfalder. I Ungarn indførte Viktor Orbán coronalovgivning, som indebærer, at kritikere kan blive fængslet, og at præsidenten kan lede per dekret. Indgreb som i Ungarn er heldigvis ikke i nærheden af de danske. I Danmark forsvinder den vidtgående lovgivning automatisk på grund af solnedgangsklausuler. Det er forskellen på et demokrati i opløsning og en demokratisk retsstat.

Derfor bør det fremgå af den nye epidemilov, at solnedgangsklausuler og slutdatoer er et krav til alle bekendtgørelser, der indføres under en epidemi.

Coronaen har endnu ikke sluppet sit tag i os. Tværtimod. Derfor er det også nu, vi skal sikre, at en ny epidemilov bliver formuleret i tråd med vores demokratiske værdier og frihedsrettigheder, så ingen lades i stikken eller rammes uberettiget hårdt – hverken under den igangværende coronaepidemi eller de epidemier, der måtte ramme os i fremtiden.