Nu skal lovforslag om magtanvendelse behandles - det trækker stadig dansk socialpolitik i en forkert retning

Af Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen og Thorkild Olesen, forperson for Danske Handicaporganisationer. Bragt i Socialmonitor 8. maj.

Det er en vej, hvor vi vil bruge mere magt frem for pædagogik, og friheden for nogle ældre med demens og borgere med handicap vil blive indskrænket.

De seneste måneder har vi rejst vores bekymringer for regeringens kurs med lovforslaget og vores kritik af de forskellige forslag.

Store indgreb i den personlige frihed

Det samme har antropolog og forsker Stine Grønbæk Jensen. Hun har forsket i, hvordan det opleves for beboere, når personalet bruger magt mod dem. Beboere fortalte om en følelse af ydmygelse, der sad i kroppen på dem, hvilket kunne føre til yderligere konflikter og vold. Forskeren har udtalt, at magtanvendelse er store indgreb i den enkeltes personlige frihed, og lovforslaget går et stort skridt i retning af, at den enkeltes rettigheder skal spille en markant mindre rolle.

I dag bliver lovforslaget 1. behandlet i Folketinget.

Det er positivt, at regeringen har valgt at lytte til dele af kritikken og droppet forslaget om at gøre det lovligt at låse beboere inde i op til 10 timer i døgnet. Det er også blevet berettet i medierne, at beboere med en værge alligevel ikke skal kunne flyttes fra deres hjem uden at have givet samtykke. Der er dog kun tale om en kortere udskydelse af sidstnævnte, da det vil blive genfremsat i 2025 efter en undersøgelse af værgemålsområdet.

Vi mener fortsat, at dette er blandt de mest indgribende forslag.

Lovforslaget indeholder også fortsat en række dybt kritisable udvidelser af personalets beføjelser til at bruge magt på ældre- og handicapområdet. Regeringen vil blandt andet udvide adgangen til at fastholde og tilbageholde borgere med fysisk magt i langt flere situationer end i dag. Det risikerer at medføre, at magt vil blive anvendt hurtigere og oftere.

Regeringen vil desuden give nye muligheder for at låse forskellige døre på bosteder og plejehjem. Det er for eksempel døre til servicearealer og fælleskøkkener samt låsning af låger. Beboerne vil altså kunne opleve, at deres hjem vil ændre sig og rykke sig mere i retning af fængselslignende forhold.

Det foreslås også, at man skal kunne overvåge borgere i deres eget hjem med videokameraer for at se, om de for eksempel er faldet og har brug for hjælp. Hidtil har disse borgere fået besøg af hjemmeplejen. Fremover vil de i stedet kunne opleve, at der sidder et kamera i deres hjem, der kan blive tændt uden varsel og overvåge dem i op til 15 minutter ad gangen, uden borgeren ved, hvem der kigger med.

Vi anerkender, at nogle borgere vil kunne opleve det som en god løsning, men som lovforslaget er skruet sammen nu, indeholder det ikke tilstrækkelige retsgarantier, der kan sikre borgernes privatliv.

Der er i stedet behov for bedre rammer

Vi har svært ved at tro, at regeringen reelt ønsker sådan en hverdag for nogle af landets mest sårbare borgere.

Der er tværtimod behov for at investere i bedre rammer og de rette kompetencer på botilbud og plejehjem. Et flertal i Folketinget kan dog fortsat nå at lytte til kritikken og tilpasse lovforslaget, inden det vedtages.

Vi forventer samtidig, at regeringen vil følge grundigt op på implementeringen af de nye magtbeføjelser. Derfor foreslår vi også, at der afsættes midler til en uvildig analyse af, hvad konsekvenserne har været af de nye magtanvendelsesregler.

For de nye beføjelser vil skabe større risiko for en forråelse, fordi det bliver sværere at opdage svigt, overgreb og problematiske forhold.

Vi vil få sværere ved at passe på dem, der har allermest brug for det.