Menneskerettighederne har trange kår i Mellemøstens mest stabile land

Af Kristine Yigen, afdelingsleder, Institut for Menneskerettigheder

I dag er der valg i Jordan. Et valg som på mange måder vil være usædvanligt, da det bliver gennemført, samtidig med at landet er presset af en hel række af alvorlige kriser, som kun er tiltaget i kølvandet på COVID-19-krisen. Jordan, der i årtier er blevet betragtet som et af Mellemøstens mere stabile lande, kæmper med korruption, stigende arbejdsløshed og fattigdom og voksende utilfredshed med de mere end 750.000 syriske flygtninge, som landet har taget imod. Selvom de jordanske borgere med palæstinensisk baggrund udgør ca. 60 procent af befolkningen, er de stærkt underrepræsenteret i det politiske system, som overvejende domineres af indflydelsesrige klaner og familier, der bakker op om landets kongefamilie.  

Derudover ser valgdeltagelsen ud til at blive bekymrende lav. Hele 59 procent af befolkningen forventes at boykotte valget, og 61 procent udtrykker mistillid til de opstillede kandidater. Det viser en undersøgelse udarbejdet af ‘the Jordanian Centre for Strategic Studies. Derudover sætter de gældende COVID-19-restriktioner flere begrænsninger. Befolkningen er underlagt forsamlingsforbud, og retten til at deltage frit i valgkampagner er tilsidesat under den undtagelseslovgivning, som trådte i kraft den 14. marts i år. Befolkningens ret til at deltage i valget er således begrænset på en række parametre, ligesom deres ret til at forme politiske partier og ytringsfriheden er det. Det vil uden tvivl påvirke valgets udfald. 

Historisk mange kvindelige kandidater

Men der er også grund til en lille optimisme på demokratiets og menneskerettighedernes vegne. Meget få af Jordans mest magtfulde samfundspositioner bestrides af kvinder, og kvinderne er stærkt underrepræsenteret på det formelle arbejdsmarked. Kun 15 procent af kvinderne i Jordan har et formelt arbejde. Alligevel er antallet af kvindelige kandidater ved dette valg steget med 46 procent sammenlignet med det seneste valg 2016. Det tyder på, at antallet af kvinder, som tør og ønsker at bidrage til beslutningsprocessen i det lille ørkenrige, er steget markant.  Derudover er antallet af opstillede kandidater steget med 37 procent. Og da jeg for et par uger siden mødtes med den nyansatte direktør for vores søsterorganisation i Jordan, det jordanske center for menneskerettigheder, blev jeg også efterladt med optimisme. Institut for Menneskerettigheder har i flere år rådgivet og støttet det jordanske center for menneskerettigheders arbejde med at fremme og beskytte menneskerettighederne i Jordan. Siden 2003 har centeret haft mandat til at observere og overvåge valget. 

Vores søsterorganisation er klædt på til at sikre et fair valg

Op til valget i dag har det jordanske center for menneskerettigheder uddannet mere end 2.200 observatører til at overvåge valget og indsamle data og rapporter om menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med valget. Vores søsterorganisation er således klædt stærkt på til at gøre deres for, at valget gennemføres med respekt for vælgernes rettigheder. Ved dette valg har de et særligt fokus på, om vælgerne forhindres i at deltage og stemme. De vil blandt holde øje med, om bestemte etniske grupper og familier samt Det Muslimske Broderskab i Jordan på vil presse vælgerne til at stemme på sig, som det er sket ved tidligere valg.

Endeligt er de under dagens valg særligt opmærksomme på korruption og såkaldte valgpenge, og så holder de et vågent øje med, om personer med handicap og andre sårbare grupper behandles værdigt.
Der er ingen tvivl om at der er behov for, at det jordanske center for menneskerettigheder bruger deres vigtige mandat, når jordanerne går til valg i dag. De vil uden tvivl gøre deres for at rette myndighederne og befolkningens opmærksomhed mod de problemer, der forventes at opstå og vil således være en vigtig kilde til menneskeretslige fremskridt i Jordan.