Menneskerettighedsdomstol afgør første tre klimasager: Manglende klimahandling kan krænke menneskeretten

For første gang konkluderer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at stater har en positiv forpligtelse til at sikre klimahandling og konkrete klimamål. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til privat- og familieliv. 

”Domstolens afgørelse i sagen mod Schweiz slår fast, at stater har pligt til at beskytte deres borgere mod alvorlige klimaforandringer”, siger Louise Holck, direktør på Institut for Menneskerettigheder. 

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i dag afgjort tre klimasager: Duarte Agostinho m.fl. mod Portugal, Danmark og 31 andre lande, Verein KlimaSeniorinnen Schweiz mod Schweiz samt Carême mod Frankrig. 

I sagen mod Schweiz har klageren fået medhold. Domstolen godtager argumentet om, at stater har en pligt til at sikre klimahandling og anerkender dermed for første gang, at klimaforandringer er et menneskeretligt anliggende.

I de to øvrige sager får klagerne ikke prøvet menneskeretten, fordi de ikke lever op til domstolens krav til behandling af klager.

I den portugisiske sag, hvor en gruppe unge har anlagt sag direkte ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod 33 stater – herunder Danmark – afvises klagerne, fordi de unge ikke først har fået prøvet deres sag ved de nationale retsinstanser. Derudover fremhæver domstolen, at klagen ikke ville kunne behandles for alle 33 lande men kun Portugal, hvor de unge er statsborgere.

I den franske sag afvises klagen, fordi den borger, der havde klaget, ikke længere bor i det land, som klagen vedrører.

”Dykker vi ned i sagerne, er det retten til privat- og familieliv, som har været udslagsgivende. Domstolen slår nu fast, at alvorlige konsekvenser af klimaforandringer er beskyttet af menneskerettighederne”, siger Louise Holck.