Nyhed

Misforhold mellem håndtrykskrav og tildeling af statsborgerskab

Nærbillede af dansk pas
Regeringens forslag om obligatorisk håndtryk som betingelse for statsborgerskab kan få alt for tilfældige og samtidig alvorlige konsekvenser for ansøgerne.

Regeringen har i et nyt lovudkast fastsat en række regler for en ceremoniel underskrivning af grundloven, når en ansøger skal have overrakt sit statsborgerskab. Et af forslagene lyder på et obligatorisk håndtryk mellem ansøgeren og den givne kommunes borgmester. Håndtrykket skal ifølge lovudkastet blandt andet ske ud fra et ønske om, at ansøgeren skal udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt.

Instituttet vurderer, at der er risiko for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil anse håndtrykskravet som indirekte forskelsbehandling på baggrund af religion og der er heller ikke meget, der taler for, at håndtrykskravet er proportionalt.

”Respekten for danske værdier kan vises på mange måder. Kravet om et håndtryk er efter vores vurdering overvejende symbollovgivning med alt for alvorlige konsekvenser. Hvis en borger undlader at give hånd på grund af religiøs praksis, kan det i sidste ende være tilfældigheder som kønsfordelingen blandt borgmestrene og ansøgerne, som bliver afgørende for, om en borger får tildelt sit statsborgerskab,” fortæller monitoreringschef ved Institut for Menneskerettigheder, Christoffer Badse.

Ansøgere af samme køn som borgmesteren (eller dennes stedfortræder) vil altså sagtens kunne opfylde håndtrykskravet og blive danske statsborgere, hvorimod personer med andet køn ikke vil blive statsborgere, hvis de skal efterleve en religiøs praksis, der forhindrer dem i håndtryk med modsatte køn.

Instituttet finder dermed, at håndtrykskravet som betingelse for dansk statsborgerskab bør genovervejes med henblik på i det mindste at fjerne betydningen af de rene tilfældigheder.

”Det at opnå dansk statsborgerskab kan have meget stor betydning for borgeren, både identitetsmæssigt og rettighedsmæssigt. Det gælder for eksempel i forhold til stemmeret ved folketingsvalg, stillinger inden for det offentlige og for rejsemuligheder internationalt. Vi kan dog på grund af regeringens brede råderum ikke med rimelig sikkerhed sige, at et krav om obligatorisk håndtryk vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,” siger Christoffer Badse.

Se hele høringssvaret til 'Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.'