Nyt LGBT+-barometer blotlægger livsvilkår for LGBT+-personer

Transkønnede har langt dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet og har oftere selvmordstanker end andre i befolkningen. Hver fjerde biseksuelle kvinde har været i et voldeligt parforhold. 

I omkring 4.000 danske familier er én forælder ikke juridisk anerkendt. Mellem 2.000 og 3.000 oplever årligt at blive udsat for en hadforbrydelse på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.

Oplysningerne stammer fra et nyt LGBT+-barometer, som Institut for Menneskerettigheder står bag. LGBT-barometeret samler for første gang tal og data om levevilkårene for de 8 procent af Danmarks befolkning, der tilhører gruppen af LGBT+-personer.

Formålet med LGBT+-barometeret er at give ét samlet overblik og vise, hvor der er behov for forandring. På tværs af ti udvalgte samfundstemaer er det nemlig muligt at udpege, hvor den største mistrivsel findes, og hvilke grupper der er mest udsatte.

”Det er vores håb, at LGBT+-barometeret kan skabe grobund for målrettede politiske tiltag på LGBT+-området ved at systematisere og formidle den vigtige viden, der sådan set allerede findes,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Danmark er historisk set et foregangsland for LGBT+-rettigheder. Straffeloven yder særlig beskyttelse, og de danske ligestillingslove kræver, at LGBT+-personer behandles på lige fod med andre på arbejdsmarkedet og i fritiden. ´

LGBT+-handleplaner skal sikre, at forholdene forbedres for LGBT+-personer i Danmark. Alligevel er Danmark ikke i mål, understreger Louise Holck.

”Barometeret indeholder bekymrende tal. Kampen for retten til at være den, man er – og elske den, man elsker – er mindst lige så vigtig i dag, som den var for både 25, 50 og 75 år siden,” siger Louise Holck.

Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution og har siden januar 2022 haft mandat fra Folketinget til at arbejde for ligebehandling af LGBT+-personer i Danmark.