Politisk uklarhed skader internetbrugerne
En global infrastruktur. Et offentligt rum. Et nyt medie. En ny kulturel praksis. Selvom internettet efterhånden har været en del af menneskers hverdags- og arbejdsliv i to årtier, er der stadig uenighed om, hvad nettet egentlig er for en størrelse.
Og det mener forsker og ph.d. Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) kan skabe problemer, når det handler om noget så vigtigt som at beskytte internettet – og ikke mindst brugernes rettigheder.
I en ny ph.d. afhandling ”Framing the Net – How Discource Shapes Law and Culture”, som hun forsvarer i morgen, viser hun, at der hersker stor begrebsforvirring om internettet.
- Problemet er, at der er mange forskellige metaforer om internettet i spil. Det bliver fx omtalt som et offentligt rum, hvor man debatterer og skaber politisk modspil. Eller som en teknisk infrastruktur, der muliggør kommunikation og informationssøgning på global plan. Eller som et åbent medie, hvor alle kan broadcaste sig selv. Vi hører også om nettet som en kulturel praksis, hvor man skaber og deler ny viden i virtuelle fællesskaber, forklarer Rikke Frank Jørgensen.
Hun understreger, at de mange metaforer ikke er et problem i sig selv. Problemet opstår først, når man ikke er klar over, hvornår man omtaler nettet som hvad.
- Det kan blive et problem, fordi der også er forskellige politiske interesser knyttet til, hvordan man omtaler nettet. Hvis vi ikke har styr på dette risikerer vi i værste fald, at brugernes rettigheder og beskyttelse mod fx overvågning, registrering eller censurering af indhold vil finde sted, fordi det er lykkedes nogen at overbevise politikerne om, at nettet først og fremmest er et nyt medie, hvor lovløsheden hersker. Og at regulering derfor er bydende nødvendigt, siger Rikke Frank Jørgensen.
Hun peger på, at der aktuelt er to omstridte lovforslag på vej i USA, der har været under stærk kritik for at give private virksomheder vid adgang til at blokere og fjerne indhold på internettet. Det drejer sig om de såkaldte SOPA (”Stop Online Piracy Act”) og PIPA (”Protect Intellectual Poperty Rights”) love. Også EU's såkaldte ”Data Retention direktiv” har oplevet kritik, fordi det pålægger private virksomheder at opbevare oplysninger om brugernes kommunikation, alene med henblik på fremtidig efterforskning. Direktivet gælder bl.a. i Danmark.
Forklaringsproblem
Ifølge Rikke Frank Jørgensen har politikerne i især den vestlige verden et forklaringsproblem, når det handler om at beskytte brugernes rettigheder på nettet.
- Vestlige politikere er generelt enige om at hylde nettet som et vigtigt redskab i kampen mod autoritære regimer, eller som en betydningsfuld del af et frit og demokratisk samfund. Alligevel ser vi, at de strammer garnet og indfører love og direktiver i USA og EU, som faktisk begrænser nettet som et rum, hvor frihedsrettigheder skal beskyttes. Denne dobbeltstandard afspejler nogle interessekonflikter, men også at den politiske diskussion om internettet er præget af begrebsforvirring.
Rikke Frank Jørgensen mener diskussionen er vigtig at tage her og nu, fordi internettet trods alt stadig er ungt.
- Det er nu vi for alvor er ved at lave de færdselsregler, der kommer til at definere internettet fremover, så det er med at få styr på begreberne, slutter hun.