Regeringens sikkerhedsudspil begrænser borgernes frihedsrettigheder
Øget brug af tv-overvågning fra både politiets, kommunernes og privates side, mere automatisk registrering af nummerplader og bedre adgang for politiet til at tage fotos af personer i det offentlige rum. Det er nogle af de tiltag i regeringens nye trygheds- og sikkerhedsudspil, der vil øge presset på borgernes personlige frihed i Danmark.
”Der er tale om en række vidtgående tiltag, der vil begrænse retten til privatliv for borgere i Danmark. Juridisk set har staten dog vide rammer til at begrænse rettigheder for borgere, når formålet er at bekæmpe alvorlig kriminalitet. Det er derfor vores umiddelbare vurdering, at det vil være muligt for regeringen og Folketinget at indføre de foreslåede tiltag,” siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder. Han tilføjer:
”Jeg vil opfordre Folketingets medlemmer til at tage en grundig og kritisk diskussion af de foreslåede tiltag, før de vedtages. Selv om udspillet ligger inden for menneskerettighedernes rammer, vil de berøre borgernes frihedsrettigheder i mærkbar grad.”
Jonas Christoffersen understreger, at instituttet først kan lave en endelig juridisk vurdering af sikkerhedsudspillet, når de nødvendige lovforslag er formuleret.
”Djævlen ligger i detaljen, og derfor kan vi først komme med en endelig vurdering, når lovforslag sendes i høring. Men vi vil gerne bidrag til den offentlige debat ved allerede nu at pege på nogle forhold, som politikerne bør tage stilling til. Det må for eksempel vurderes, om de økonomiske konsekvenser af tiltagene står mål med effekten,” siger Jonas Christoffersen.
Opdatering 11. og 12. oktober 2019:
Instituttet har i
nærmere præciseret, hvilke forslag der er særlig grund til at drøfte ud fra et frihedsperspektiv.