Skyggeboksning mod stereotyper står i vejen for ligestilling

Analyse bragt i Politiken 5. juni 2015 af Ask Hesby Krogh, leder af kønsteamet ved Institut for Menneskerettigheder

Kvindernes stemmeret blev startskuddet til en ligestillingskamp, som i dag placerer Danmark blandt verdens mest ligestillede samfund. Men der er stadig meget at kæmpe for, og mens det tidligere var en kamp mod synlig diskrimination og erklærede modstandere, er ligestilling i dag i høj grad blevet en dyst om fakta om kønnenes beskaffenhed og skyggeboksning mod stereotyper.

Da kvinder fik stemmeret til Folketinget for 100 år siden, var det et brud med elitens magtmonopol, hvor kun 15 procent af befolkningen kunne deltage i demokratiet. Siden kom p-pillen, rødstrømpebevægelsen, lov om ligeløn, et ligestillingsministerium og en kvindelig statsminister, og i dag kan Danmark bryste sig af en femteplads på World Economic Forums rangliste for ligestilling.

Mens ligestilling tidligere var en kamp for frigørelse og lige rettigheder i et opgør med synlig forskelsbehandling, er det i dag en kamp om forklaringer på de kønsforskelle, vi stadig ser i vores formelt ligestillede samfund. For selvom vi på papiret har ligestilling, viser et hav af tal og undersøgelser markante kønsforskelle, der kalder på forklaringer.

Mandebrancher og kvindebrancher

Til trods for en klar ligelønslov får kvinder og mænd stadig ikke det samme i lønposen. Det gælder også, når vi tager højde for anciennitet, uddannelse og titel. Selvom vi har lige adgang til uddannelse, har vi et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, hvor 60 procent af de erhvervsaktive er beskæftiget inden for brancher, der har mindre end 25 procent af det ene køn. Og skønt der er omtrent lige mange mandlige og kvindelige phd’er, er under 20 procent af professorerne kvinder, og i de seneste 10 år er andelen af kvindelige topledere i den private sektor kun steget fra ca. 4 procent til 6 procent, selvom der i dag er flere kvinder end mænd på universiteterne.

Forskellen kan også spores i danskernes egen oplevelse af ligestillingen. Eksempelvis er 43 procent af danske mænd og 75 procent af danske kvinder ifølge en nylig måling foretaget af Wilke for Jyllands-Posten uenige i, at kvinder er ligestillet med mænd på arbejdsmarkedet.

Den uforklarlige forskel

Populærvidenskabelige artikler og tests om køn stortrives på især nettet, men de bygger som oftest på et spinkelt datagrundlag. I bedste fald er de pudsige, i værste fald er de vildledende og er med til at holde liv i myter om kønnene, især når de ikke holder vand, og en tilbagevisning ikke når bredt ud.

Tag for eksempel forsøget, hvor nyfødte piger og drenge kigger på henholdsvis en mekanisk uro og et ansigt. Forsøget, som er blevet citeret vidt og bredt, viste angiveligt, at drenge orienterede sig mere mod uroen, og piger mod ansigtet. Resultatet blev brugt som bevis på, at piger er mere empatiske, og drenge mere matematiske. Det kunne jo så forklare, hvorfor kvinder er overrepræsenteret i omsorgsfagene, og mænd i de naturvidenskabelige fag. Men forsøget holdt ikke vand og er blevet tilbagevist, blandt andet fordi det ikke har været muligt at gentage det med samme resultat.

Mens populærvidenskaben ikke står tilbage for at fortælle om forskellene mellem mænd og kvinder, kan den etablerede videnskaben dog ikke entydigt forklare de kønsforskelle, vi ser i samfundet. Hverken genetiske, neurologiske eller psykologiske blik på kønnene giver en klar og naturlig forklaring på de få kvinder inden for naturvidenskaben, det kønsopdelte arbejdsmarked eller andelen af kvinder i ledelse. Såkaldte meta-analyser, der sammenholder mange forskellige undersøgelser, kommer frem til det resultat, at der statistisk set er større forskel inden for end mellem kønnene.

Alligevel lever myter om kønnene videre og er med til at bibeholde stereotype opfattelser af mænd og kvinder.

John mere værd end Jennifer

Byggefag og håndværkeruddannelser til drengen og pædagogfag og frisøruddannelse til pigen. Sådan kommer uddannelsesvejledere somme tider til at tænke, når de hjælper elever med at finde ud af, hvad de skal lave efter folkeskolen eller ungdomsuddannelsen. Det var konklusionen i Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af ungdomsvejledningen i 2013.

Undersøgelsen skal ikke læses, som om vejledere er særligt gammeldags i deres opfattelse af køn. Myter om køn kan have indflydelse alle steder i samfundet. En undersøgelse fra USA har netop vist, hvor direkte effekten af stereotype opfattelser kan være. Her fik en gruppe professorer tilsendt to identiske ansøgninger til en stilling som laboratorieleder. Den eneste forskel var navnet på de fiktive ansøgere. Den ene hed John, den anden Jennifer. Både mandlige og kvindelige professorer vurderede John til at være mere kompetent end Jennifer og var parat til at tilbyde ham en 13 procent højere startløn.

Hvis Danmark for alvor skal gøre sig fortjent til pladsen i toppen af ligestillingsranglisten, må vi komme myterne om kønsforskelle til livs og for alvor lade viden, evner og personlighed og ikke køn være afgørende for uddannelsesvalg, lønniveau og stillingsbetegnelse.