Uklart lovudkast mod koranafbrændinger rammer retssikkerheden
Regeringens lovudkast, der har til formål at kriminalisere utilbørlig behandling af genstande med religiøs betydning, kan indføres inden for rammerne af menneskeretten. Men det vil indskrænke ytringsfriheden og er i sin nuværende form så uklart, at der kan opstå tvivl om, hvordan loven konkret skal håndhæves.
Sådan lyder det i Institut for Menneskerettigheders høringssvar.
”Ytringsfriheden udgør en grundpille i et demokratisk samfund, og eventuelle begrænsninger bør ske med omhu og præcision. Lovudkastet åbner for kriminalisering af meget forskellige handlinger og omfatter både politiske og kunstneriske ytringer. Det kan gå for vidt i forhold til menneskeretten, og det forholder lovudkastet sig ikke til,” siger Louise Holck, direktør på Institut for Menneskerettigheder.
Det fremgår ikke af lovudkastet, at håndhævelse af loven i nogle tilfælde kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Lovudkastet giver heller ingen nærmere anvisninger til, hvordan myndigheder og domstole skal beskytte menneskerettighederne, når loven anvendes.
Det kan gå ud over retssikkerheden, hvis hverken domstole, politi eller borgere præcist ved, hvornår loven er overtrådt. Ytringsfriheden kan også utilsigtet lide skade:
”Når loven er uklar, er jeg bekymret for, at flere vil være tilbageholdende med at ytre ellers lovlig magt- og religionskritik af frygt for straf,” siger Louise Holck.
Lovforslaget bør desuden præcisere, hvordan den grundlovssikrede ytrings- og forsamlingsfrihed beskyttes, hvis politiet griber ind i for eksempel en demonstration med henvisning til bestemmelsen.