Marokko

Fra 2017-2021 vil Instituttet samarbejde med strategiske partnere om fælles mål i fire målstater i Mellemøsten, herunder Marokko.

Vores arbejde i landet

Fra 2017-2021 vil Institut for Menneskerettigheder (Instituttet) samarbejde med strategiske partnere om fælles mål i fire målstater i Mellemøsten, herunder Marokko.

Samarbejdet vil finde sted indenfor rammerne af det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram (DAPP), der vil fokusere på to hovedtemaer: god regeringsførelse og økonomiske muligheder.

Instituttet er en del af et konsortium, der udvikler engagement i menneskerettigheder i DAPP. Konsortiet har et årligt budget på 40 mio. kroner og er et samarbejde mellem Dignity, EuroMed Rights, Euro-Mediterranean Foundation of Support to Human Rights Defenders, Danmission og Institut for Menneskerettigheder.

Partnere

  • Den uafhængige institution, det Nationale Menneskeretsråd (CNDH)

Rådet blev oprettet i 2002 og styrker Marokkos engagement i beskyttelsen af borgeres rettigheder og friheder. Det reflekterer Marokkos respekt for dets internationale forpligtelser i forhold til beskyttelse og fremmelse af menneskerettigheder.

FNs anbefalinger

FN monitorerer menneskerettighedssituationen i alle lande, og eksperter og medlemsstater giver anbefalinger til individuelle regeringer. Læs FNs henstillinger til Marokko her.