Instituttet anser det for positivt, at der tilføjes et indsatsområde til handlingsplanen vedrørende seksualitet og forebyggelse af seksuelle overgreb mod personer med handicap. Instituttet vurderer dog, at der er behov for yderligere indsatser for at forebygge seksuelle overgreb på døgntilbud.
Institut for Menneskerettigheder finder det problematisk, at magtanvendelsesreglerne foreslås udvidet på mange områder på samme tid, uden at behovet er blevet afdækket, og anbefaler, at flere af de foreslåede udvidelser trækkes tilbage eller begrænses
Instituttet anser det for positivt, at studerende, der modtager SU-handicaptillæg, bevarer en ramme på 70 SU-klip og sikres fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres uddannelse. Instituttet anbefaler dog, at der også iværksættes tiltag for at sikre lige vilkår for studerende med handicap, der ikke modtager SU-handicaptillæg.
Psykisk sygdom er ekskluderet fra den foreslåede tilskudsordning. Denne forskelsbehandling kan efter Instituttets opfattelse udgøre diskrimination i strid med Handicapkonventionen. Instituttet anbefaler derfor, at personer med psykisk sygdom på lige fod med andre personer, der har sammenlignelige tandproblemer som følge af sundhedsfaglig behandling, omfattes af tilskudsordningen.
Instituttet findet det positivt, at lovudkastet lægger op til at styrke børn under 15 års rettigheder i psykiatrien, men anbefaler, at lovudkastet tydeliggøres på en række punkter. Instituttet er desuden bekymret over forslaget om at indføre hjemmel til at anvende metaldetektorer som endnu en kontrolforanstaltning på psykiatriske afdelinger og ambulatorier og anbefaler bl.a., at det gøres så skånsomt som muligt og løbende evalueres.
Instituttet anser det for positivt, at der vil blive etableret et lettilgængeligt behandlingstilbud i alle kommuner til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Det er dog efter instituttets opfattelse væsentligt, at der er fokus på samspillet med eksisterende tilbud.
Instituttet anbefaler fortsat, at ministeriet tilpasser forsøgsordningerne, så de i højere grad respekterer borgernes rettigheder og princippet om støttet beslutningstagen.
Instituttet ser positivt på de udvidede undtagelser for handicapkøretøjer i miljøzonerne, idet de vil medvirke til at fastholde mennesker med handicaps muligheder for at bevæge sig frit rundt i samfundet.
Digitaliseringsministeriet foreslår en lovændring, der skal gøre det nemmere at blive undtaget fra digital selvbetjening. Forslaget løser imidlertid ikke borgernes problemer i det digitale møde med det offentlige.
Instituttet finder det positivt, at mennesker med handicap får mulighed for at få forrang til optag på gymnasiale uddannelser. Instituttet anbefaler, at det præciseres i en vejledning, hvornår ansøgere med handicap har ret til forrang
Instituttet er bekymret for, at bekendtgørelsen vil indebære en yderligere indskrænkning i retten til personlig frihed for personer, som er anbragt på psykiatrisk afdeling eller boform i henhold til en strafferetlig afgørelse. Instituttet anbefaler, at der åbnes op for, at nærtstående kan fungere som ledsagere i forbindelse med udgang, og at ombudsmandens anbefalinger på området bliver realiseret.
Instituttet finder det særdeles positivt, at Naalakkersuisut har besluttet at fremme initiativet om, at Grønland skal have en national handlingsplan, som skal sikre efterlevelse af FN’s Handicapkonvention, og at Naalakkersuisut i den forbindelse har udarbejdet nærværende
redegørelse. En national handicappolitisk handlingsplan vil være et positivt menneskeretligt skridt. Samtidig finder instituttet, at der er en række udfordringer ved redegørelsen, som gerne skal adresseres, hvis redegørelsen skal fungere som et godt udgangspunkt for en kommende handicappolitisk handlingsplan.
Instituttet anbefaler, at der i ungdomskriminalitetsloven tages mere højde for det enkeltes barn konkrete situation, og at borgerens retsgarantier forbedres, hvis politiet vil etablere en visitationszone eller foretage overvågning af en persons færden.
Instituttet henviser til sit høringssvar af 18. august 2021 over udkast til lovforslag om ændring af erhvervsuddannelsesloven, hvori instituttet blandt andet anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet overvejer, om erhvervsskolernes mulighed for at tilrettelægge grundforløbets anden del på særlige vilkår for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse kan udstrækkes til at gælde for hele grundforløbet samt hovedforløbet.
Redegørelsen bør også forholde sig til, hvordan indførte restriktioner har ramt borgerne og ikke alene myndighedssamarbejdet omkring anvendelsen af epidemiloven.
Lovudkastet udgør et vigtigt skridt i retningen af at sikre et mere inkluderende samfund for mennesker med handicap. Instituttet anbefaler blandt andet, at regeringen etablerer et samlet administrativt klageorgan for klager over manglende tilgængelighed til produkter og tjenester.
Instituttet anbefaler, at departementet i bemærkningerne til lovforslaget redegør nærmere for retten til selvbestemmelse for mennesker med
handicap, herunder princippet om støttet beslutningstagning.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet, at Sundhedsministeriet iværksætter tiltag for at afskaffe anvendelsen af tvangsfikseringer, der varer mere end 48 timer.
Instituttet vurderer, at udkastet udgør et vigtigt skridt i retningen af at sikre lige muligheder i uddannelsessystemet for mennesker med handicap. Instituttet anbefaler blandt andet, at Børne- og Undervisningsministeriet overvejer, om erhvervsskolernes mulighed for at tilrettelægge grundforløbets anden del på særlige vilkår for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse kan udstrækkes til at gælde for hele grundforløbet samt hovedforløbet.
Institut for Menneskerettigheder finder det særdeles positivt, at Justitsministeriet med lovudkastet sikrer, at personer med handicap får samme beskyttelse som personer, der udsættes for hadefulde ytringer på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Sundhedsministeriet uddyber forholdet til bestemmelsen i sundhedslovens § 20 med henblik på at sikre, at den enkelte patients ret til selvbestemmelse respekteres og fremmes i videst muligt omfang.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Miljøministeriet ændrer ordlyden i bekendtgørelsens § 9, stk. 2 og § 10, stk. 6, således, at ordlyden ’handicappede eller stærkt ordblinde’ erstattes med ’personer med funktionsnedsættelse’
