Instituttet finder en række af de foreslåede tiltag positive, men kommer samtidig med forslag til forbedringer på flere områder, herunder i forhold til regler over for en flerhed af personer, forsamlingsforbud, og restriktioner for adgang til besøg i egen bolig.
Instituttet vurderer, at den forslåede ændring af straffelovens § 81, nr. 6, om strafskærpende omstændigheder, vil være et positivt menneskeretligt skridt. Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet overvejer at foreslå en ændring af straffelovens § 266 b, så mennesker med handicap også bliver beskyttet mod den form for hadforbrydelser, der består i hadefulde ytringer.
Instituttet opfordrer regeringen til at styrke den parlamentariske kontrol, retssikkerheden og beskyttelsen af frihedsrettighederne i udkastet. Samtidig mangler udkastet klarhed og præcision for at sikre den rette balance mellem hensynet til at bekæmpe epidemier over for borgernes grundlæggende rettigheder
Instituttet anbefaler, at der ikke laves forsøgsordninger, som indskrænker grundlæggende rettigheder for beboere i almene ældre- og plejeboliger. I stedet skal adskillelse mellem boform og adgangen til støtte sikres
Instituttet anbefaler, at ministeriet revurderer kriminaliseringen i straffelovens § 218 og foretager en nærmere afgrænsning til straffelovens § 216, stk. 1
Institut for Menneskerettigheder finder det bekymrende, at man med udkastet til lovforslag begrænser selvbestemmelsesretten for mennesker med nedsat psykisk og kognitiv funktionsevne i stedet for at finde en løsning på, hvordan man i praksis kan yde støttet beslutningstagning ved mindre behandlinger af varigt inhabile patienter. Instituttet anbefaler, at Sundheds- og Ældreministeriet genovervejer den foreslåede ordning med henblik på at finde en løsning, der i højere grad fremmer støttet beslutningstagning
Instituttet vurderer, at både flertallet og mindretallets forslag vil være et positivt menneskeretligt skridt og anbefaler præciseringer i det kommende lovudkast.
Instituttet har en række bemærkninger og forslag til yderligere
oplysninger, som efter instituttets opfattelse kan indgå i rapporten til FN's Handicapkomité
Instituttet vurderer, at brugen af langvarige fastholdelser i psykiatrien ikke er lovlige. På den baggrund anbefaler Instituttet, at det i vejledningen bør fremgå, at fastholdelser skal være kortvarige og aldrig må overstige en time, samt at det beskrives, at en kortvarig fastholdelse kun må anvendes som alternativ til bæltefiksering, i de situationer, hvor en sådan kortvarig fastholdelse er mindre indgribende end bæltefiksering.
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at regeringen vil indføre en pligt til rimelig tilpasning i forhold til offentlige dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen. Samtidig finder instituttet det kritisabelt, at anvendelsesområdet for tilpasningsforpligtelsen er begrænset hertil. Instituttet anbefaler derfor blandt andet, at pligten til rimelig tilpasning udvides til at gælde på alle områder i samfundet, herunder også for alle offentlige myndigheder, og som minimum for private grundskoler og private dagtilbud.
Instituttet anbefaler blandt andet, at udkastet kommer til at omfatte en behandlingstidsgaranti for høreapparatbehandling i offentligt regi, særligt for personer med svært eller kompliceret høretab samt børn og unge under 18 år.
Instituttet finder det positivt, at udkastet lægger op til at afskaffe muligheden for at bruge tvungen opfølgning, samt at udkastet indeholder en skærpelse af pligten til at udarbejde udskrivningsaftaler/koordinationsplaner. Det er instituttets opfattelse, at disse elementer vil styrke beskyttelsen af patienters rettigheder.
Instituttet afgav den 22. august 2017 høringssvar til det oprindelige forslag til Inatsisartutlov om støtte til personer med handicap (EM 2017), der bortfaldt på grund af udskrivelse af valg. Instituttet finder overordnet, at nærværende udkast til lovforslag indeholder en række vigtige forbedringer. Det er bl.a. instituttets opfattelse, at Naalakkersuisut bør følge implementeringen af loven nøje, og fastholder derfor sin anbefaling om, at der i udkastet indsættes en bestemmelse om, at loven efter et vist antal år skal evalueres med henblik på en eventuel revision.
Institut for Menneskerettigheder tager positivt i mod et nyt forslag fra Justitsministeriet, der skal bidrage at flere personer under værgemål opnår stemmeret.
Instituttet finder det positivt, at udkastet lægger op til at tilvejebringe lovhjemmel til den eksisterende praksis, hvorefter andre læger i overlægens fravær kan træffe beslutninger.
Instituttet anbefaler bl.a., at Undervisningsministeriet indfører en bestemmelse om mulighed for dispensation ved aflæggelse af sprogprøve for børn med handicap