Publikation
Forside Politiets brug af ansigtsgenkendelse

Politiets brug af ansigtsgenkendelse

I ny analyse gennemgår Institut for Menneskerettigheder, hvordan brugen af ansigtsgenkendelse griber ind i retten til privatliv og databeskyttelse, og anbefaler, at det kun bruges med klar og præcis hjemmel i politi- og retsplejelov.

Hverken politi- eller retsplejelov indeholder i dag klare regler om, hvordan og hvornår politiet må bruge ansigtsgenkendelse på offentlige steder. 

Politiets brug af ansigtsgenkendelse indebærer et alvorligt indgreb i retten til respekt for privatliv og databeskyttelse. Det skyldes, at der er tale om automatisk avanceret behandling af følsomme personoplysninger til brug for retshåndhævelse. Menneskeretten stiller derfor krav om detaljeret regulering af politiets brug af ansigtsgenkendelse.

Som udgangspunkt stiller menneskeretten krav om detaljeret regulering af de situationer og formål, hvortil teknologien kan anvendes (kriminalitetens art og truslens karakter), og de kategorier af personer, den kan anvendes på (graden af mistanke). Desuden skal være regler for behandlingen af de indsamlede data, herunder adgang til data samt opbevaring og sletning af data. 

Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at disse krav bedst efterkommes ved at fastsætte en udtrykkelig hjemmel til politiets brug af ansigtsgenkendelse i politi- og retsplejelov. 

Anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at politiets brug af ansigtsgenkendelse

  • sker på baggrund af klar og præcis hjemmel i politi- og retsplejelov
  • på offentlige steder begrænses til situationer, hvor det er strengt nødvendigt og står mål med kriminalitetens alvor
  • ledsages af krav om retskendelse, et effektivt tilsyn og klageadgang for berørte borgere.
Hvad er ansigtsgenkendelse?

Ansigtsgenkendelse er baseret på teknologi, der opfanger biometriske data til at identificere fysiske personer.

Biometriske data er personfølsomme oplysninger ligesom f.eks. DNA. Teknologien kan bruges til alt fra sammenligning af et billede med en enkeltperson (verifikation) til bredere overvågning af borgerne og sammenligning af ansigtsbilledet med større databaser (identifikation).

Ansigtsgenkendelse kan både bruges til at gennemse materiale på nettet eller på andet billedmateriale (identifikation) og til at overvåge borgere i det offentlige rum via kameraer opstillet på f.eks. offentlige pladser og trafikknudepunkter (fjernidentifikation). Teknologien kan anvendes i realtid, dvs. med ingen eller minimal forsinkelse, eller efterfølgende. Endelig kan det anvendes, uden at et menneske gennemser materialet (fuldautomatiseret), eller ved at det undervejs eller efterfølgende kontrolleres af mennesker.

Kilde: Politiets brug af ansigtsgenkendelse. Institut for Menneskerettigheder, februar 2024


 

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk