Tolkning i retsvæsenet

I det danske retsvæsen anvendes i et vist omfang tolke, der ikke er uddannet i hverken sprog eller tolkning, når der i straffesager er behov for tolkebistand på et af flygtninge og indvandrersprogene. Det kan betyde, at tolkene savner sproglige kompetencer og/eller tolkekompetencer og professionalisme.

Det centrale spørgsmål, som vi forsøger at belyse i denne rapport, er, om de rammer, det danske retsvæsen tilbyder en tiltalt med behov for tolkebistand, reelt sikrer, at vedkommende opnår en retfærdig behandling.

Vi har i foråret 2015 gennemført en række fokusgruppeinterviews med dommere, anklagere og advokater. Med udgangspunkt i dette datamateriale fremstiller og diskuterer vi, hvilke problemer der i følge juridiske tolkebrugere
forekommer i forbindelse med tolkning i retsvæsenet – herunder om tolkningen udgør et retssikkerhedsmæssigt problem.

Rapporten indeholder desuden en gennemgang af reglerne for tolkebistand inden for menneskeretten, EU-retten og dansk ret i tilknytning til straffesager, og en vurdering af, om dansk ret er i overensstemmelse med EU-retten og menneskerettighederne.