Publikation
Den Universelle Periodiske Bedømmelse - vurdering af anbefalinger 2016

Den Universelle Periodiske Bedømmelse - vurdering af anbefalinger 2016

Institut for Menneskerettigheders vurdering af Danmarks svar på anbefalingerne fremført af Danmark ved Den Universelle Periodiske Bedømmelse.

Den Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR) af Danmark blev afholdt den 21. januar 2016. FN’s Menneskerettighedsråd afgav sin rapport med 199
anbefalinger den 1. februar 2016 fra bedømmelsen af Danmark. Den 4. marts 2016 gav Danmark sit svar til FN’s Menneskerettighedsråd om, hvilke
anbefalinger Danmark kan acceptere. Ud af de 199 anbefalinger har Danmark accepteret 120 anbefalinger fuldt ud, mens 14 anbefalinger er blevet delvist accepteret.

Denne rapport indeholder Institut for Menneskerettigheders vurdering af Danmarks svar på anbefalingerne fremført af Danmark ved UPR. I rapporten
gennemgås udvalgte anbefalinger, som Danmark modtog ved bedømmelsen den 21. januar 2016. For at øge overskueligheden er anbefalingerne sammenskrevet således, at flere anbefalinger med samme indhold ikke gentages. Efter hver anbefaling gengives Danmarks accept eller afvisning (notering) og begrundelsen herfor i kommentar til det danske svar. Hvor det er muligt, fremføres også instituttets anbefaling til den konkrete gennemførelse af de accepterede anbefalinger.

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk