Busser for alle - en undersøgelse af bevægelseshandicap og kollektiv bustransport
Med rapporten 'Busser for alle' sætter Institut for Menneskerettigheder fokus på
tilgængelighed til kollektiv transport i Danmark. Undersøgelsen gennemgår, hvilke barrierer mennesker med bevægelseshandicap møder, når de anvender busser som en del af den almindelige kollektive transport.
Konklusionen på rapporten er, at den almindelige kollektive bustransport i Danmark i ringe grad sikrer tilgængelighed for personer med bevægelseshandicap. Desuden er udviklingen gået tilbage på området,
Det er blevet så besværligt at opnå tilgængelighed til de almindelige busser for både buschauffør og passager, at mange mennesker med bevægelseshandicap simpelthen opgiver at tage bussen.
Kørestolsbrugere er derfor et særsyn i de danske busser.
Video: Great Minority og Enactlab.
Fem ud af seks trafikselskaber afviser at hjælpe
Fem ud af seks danske trafikselskaber sikrer ikke, at passagerer med bevægelseshandicap kan tage en spontan og selvstændig rejse med deres busser. Det sidste trafikselskab gør det kun delvist.
Trafikselskaberne stiller generelt krav om, at eksempelvis kørestolsbrugere skal have en medhjælper med, hvis de vil være sikre på at komme med bussen.
Buschaufførerne må nemlig med få undtagelser ikke hjælpe de rejsende med at komme ombord – hverken ved at slå rampen ud, med billettering, at vippe kørestolen ombord eller at fastgøre kørestolen. Kun ét trafikselskab i Danmark tillader, at buschauffører hjælper.
I 2014 tillod halvdelen af alle trafikselskaber, at buschaufførerne tilbød deres hjælp; i 2020 er det kun ét.
Video: Great Minority og Enactlab.
København rangerer lavest i forhold til tilgængelighed
København rangerer i europæisk sammenhæng lavest, når man sammenligner, om bybusserne sikrer passagerer med bevægelseshandicap mulighed for spontan og selvstændig rejse.
Blandt samtlige af de 32 europæiske hovedstæder, som indgår i undersøgelsen, indtager København en sidsteplads.
Årsagen til bundplaceringen er, at det i København som den eneste af de europæiske hovedstæder er forbudt for buschauffører at hjælpe passagerer ombord.
Video: Great Minority og Enactlab.
Alle borgere har ret til at få adgang til kollektiv transport
Manglende tilgængelighed til kollektiv bustransport har sociale konsekvenser.
Adgang til offentlig transport på lige fod med andre er beskyttet af handicapkonventionens artikel 9 om tilgængelighed og er ikke kun et spørgsmål om ret til at blive transporteret fra A til B.
Adgang til kollektiv transport drejer sig også om at deltage i et fællesskab og om at indgå i sociale sammenhænge. Rapportens fund om manglende tilgængelighed flugter således dårligt med handicapkonventionens grundlæggende principper om personlig selvbestemmelse og uafhængighed.
Alle borgere har ifølge FN’s Handicapkonvention ret til at få adgang til den kollektive transport i Danmark – uanset om man har et handicap.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Transportministeriet tager initiativ til at indføre en pligt for trafikselskaberne til at sikre retten til at blive befordret i den almindelige kollektive bustransport for mennesker med handicap, herunder ved assistance fra buschaufføren.
- Social- og Ældreministeriet tager initiativ til en ændring af handicapdiskriminationsloven, således at loven kommer til at omfatte en pligt til rimelig tilpasning på alle samfundsområder, herunder på transportområdet.
- Social- og Ældreministeriet tager initiativ til at indføre en pligt til overholdelse af eksisterende tilgængelighedsstandarder i handicapdiskriminationsloven.
- Transportministeriet tager initiativ til at udforme en national handlingsplan for tilgængelighed på transportområdet, herunder kollektiv bustransport. Initiativet bør blandt andet rumme en plan for gradvis fjernelse af barrierer i det kollektive transportsystem, en plan for fremme af tilgængelighed via universelt design samt målbare målsætninger.
Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk
