Artikel 19

none

Den fulde og effektive inklusion af mennesker med handicap er et af konventionens overordnede mål og fremgår af artikel 3.

En barriere for fuld inklusion er institutioner, hvor mennesker med handicap lever afskåret fra det omgivende samfund. Danmark skal derfor arbejde i retning af, at alle personer med handicap kan vælge deres bopæl og ikke er tvunget til at bo i institutioner eller institutionslignende boformer. Det indebærer, at personer med handicap selv skal kunne beslutte, hvem de ønsker at bo sammen med.

For at sikre, at personer med handicap kan leve et selvstændigt liv fx i egen bolig, skal der være adgang til forskellige støttetilbud. Fx skal der være mulighed for personlig bistand.

Retten til at være inkluderet i samfundet indebærer også, at Danmark skal arbejde for, at personer med handicap kan gøre brug af de lokale tilbud i samfundet såsom den lokale skole, bibliotek, biograf, medborgerhuset og foreninger. Alle tilbud og faciliteter skal således være tilgængelige for personer med handicap. Under artikel 9 kan du læse mere generelt om tilgængelighed, eksempelvis tilgængelighed til offentlige transportmidler og hjemmesider.