Nyhed

Ressourcemangel i fængsler øger risiko for brud på menneskeretten

Mand foran et fængselsvindue. Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix
Mangel på ansatte i danske fængsler underminerer forebyggelse af ny kriminalitet og går ud over de indsattes sikkerhed. Institut for Menneskerettigheder advarer om risiko for brud på menneskerettighederne.

De danske fængsler og arresthuse er så overbelagte og underbemandede, at det har negative konsekvenser for de indsatte.

Det viser en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder om udviklingen i Danmarks kriminalforsorg.

Konsekvenserne er nu så alvorlige, at instituttet advarer om risiko for krænkelser af de indsattes menneskerettigheder: Ressourcemangel i de danske fængsler fører nemlig ifølge rapporten til, at der bliver givet disciplinærstraffe og anvendt magt i stort omfang, mens konfliktniveauet og episoder med vold blandt indsatte ligger kritisk højt.   

Antallet af konflikter og disciplinærstraffe stiger

I 2016 blev det obligatorisk at give disciplinærstraffe, når indsatte bryder fængslets regler om alt fra sprogbrug til salg af stoffer. Siden er antallet af disciplinærsager og brugen af strafcelle, som er den mest alvorlige form for disciplinærstraf, eksploderet:

I 2015 skete det syv gange, at en indsat blev straffet med isolation i mere end 14 dage. I 2019 var det tal steget til 705.

Under de nuværende vilkår kan det være meget vanskeligt for fængslerne at leve op til de menneskeretlige forpligtelser.
Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder

”Ifølge menneskeretten skal disciplinærstraffe og magtanvendelser begrænses mest muligt og være rimelige i forhold til forseelsernes karakter. Under de nuværende vilkår kan det være meget vanskeligt for fængslerne at leve op til de menneskeretlige forpligtelser,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder. 

Langvarig strafcelle, hvor den indsatte isoleres i mere end 14 dage, har fået hård kritik fra blandt andre Europarådets Torturkomite.

Underbemanding går ud over sikkerheden

Underbemanding i fængslerne går særligt ud over svage indsatte, der bliver udsat for vold, overgreb og trusler fra medindsatte, viser rapporten.

Færre fængselsbetjente betyder, at de er mindre til stede blandt de indsatte og ikke opdager alle trusler eller overfald.

I 2019 var antallet af indsatte, der blev udsat for vold eller trusler, rekordhøjt. Mørketallet er endnu højere, viser Kriminalforsorgens egne undersøgelser.

”Ren opbevaring”

Der går også tilbage, når vi ser på andre personalegrupper i fængslerne. Faldet i antallet af fængselsbetjente bliver ikke opvejet af ansættelser i andre faggrupper.

Antallet af værkmestre, der står for værkstederne i fængslerne og støtter de indsatte i at uddanne sig, er faldet med omkring en tredjedel fra cirka 450 til 300 i perioden 2010-2019.

De såkaldte kriminalitetsforebyggende aktiviteter, der ruster den indsatte til et liv efter afsoningen, er også blevet færre:

Graf viser, at antallet af udgange til uddannelse og arbejde er faldet siden 2012

Fra 2015 til 2019 er antallet af tilladelser til arbejde og arbejdstræning uden for fængslerne blevet reduceret med næsten to tredjedele fra omkring 4.750 til 1.780. Udgang til uddannelse og undervisning er i samme periode blevet skåret ned til det halve, viser tal i rapporten.  

”Det er ren opbevaring,” siger en af de interviewede fængselsbetjente.

Aktuel politik øger risiko for krænkelser i fængsler

Indsatte har ret til at blive beskyttet mod vold og overgreb fra andre indsatte, ligesom de ifølge straffuldbyrdelsesloven har ret til resocialisering. Det er kerneopgaver, men de er vanskelige at løse for fængslerne, så længe politikken på området er den samme:

”Når de indsattes menneskerettigheder ikke kan sikres, bliver Danmark nødt til at revurdere sin politik på området. Vi anbefaler, at politikerne genskaber balancen i fængselsvæsenet, så det er en sammenhæng mellem kapacitet, antallet af indsatte samt antallet af ansatte og deres opgaver,” siger Louise Holck. 

Artikel 3: Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

Forbuddet i artikel 3 dækker tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf. Det er et såkaldt absolut forbud, der ikke tillader nogen fravigelse. Stater skal således blandt andet træffe positive foranstaltninger, som sikrer, at personer ikke udsættes for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Mangel på ressourcer på grund af socioøkonomiske problemer kan ikke undskylde for mangelfulde forhold i fængsler og arresthuse i strid med artikel 3. Det blev understreget i sagen Poltoratskiy 29/4 2003 pr. 148 ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det følger af retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at staten i sidste instans kan blive nødt til at ændre politik, hvis eksisterende forhold i fængslerne resulterer i, at indsatte udsættes for umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med artikel 3.