Nyhed

Fængsler skal bruge tolk i sager om strafcelle mod udenlandske indsatte

Skygger fra fængselsdør Foto: Tim Hüfner
Selvom hver tredje indsat ikke har dansk statsborgerskab, bruger danske fængsler sjældent tolk. Det skaber konflikt og svækker udenlandske indsattes rettigheder, konkluderer instituttet i ny rapport.

Misforståelse, frustration og konflikt.

Når udenlandske indsatte og danske fængselsbetjente ikke taler samme sprog, kan selv et ønske om en gårdtur eller en rygepause ende i en konflikt. 

Sproglige barrierer fører nemlig til konflikt, mener næsten halvdelen af de fængselsbetjente, som har besvaret instituttets spørgeskema om tolkning.

Spørgeskema

I rapporten anvendes datamateriale fra en spørgeskemaundersøgelse blandt Fængselsforbundets medlemmer. Undersøgelsen er gennemført i foråret 2021 som et samarbejde mellem instituttet og Fængselsforbundet.

Spørgeskemaet blev i april 2021 sendt til 2.243 af Fængselsforbundets medlemmer 356 medlemmer (16 procent) har besvaret samtlige spørgsmål og 471 medlemmer (21 procent) har i forskellig udstrækning færdiggjort spørgeskemaet.

Omkring 30 procent af de indsatte i danske fængsler og arrester har ikke dansk statsborgerskab. Alligevel er tolke og oversættelsesapparater sjældne i fængsler og arrester. 

Det viser Institut for Menneskerettigheders rapport ’Tolkning bag tremmer’, der undersøger kommunikation med indsatte udlændinge i danske fængsler.  

For sjældent tolk ved strafcelle 

Heller ikke ved iværksættelse af strenge disciplinærstraffe bliver der altid anvendt tolkning i de danske fængsler.

Næsten hver tredje fængselsbetjent (28 procent) svarer, at der aldrig bliver anvendt tolk, når en indsat bliver ikendt strafcelle og isoleres.

Fra arresthusene svarer 37 procent af betjentene, at der aldrig anvendes tolk, når en indsat ikendes strafcelle.

Uden tolkning er der risiko for, at den indsatte ikke forstår, hvad straffen gives for. Den indsatte kan heller ikke forsvare sig under de forhør, der går forud for disciplinærstraffe.

I strid med internationale anbefalinger

Den danske praksis går imod de menneskeretlige anbefalinger på tolkeområdet.

Både de europæiske og FN’s fængselsregler siger, at der skal tilbydes tolk i forbindelse med disciplinærstraf, hvis den indsatte ikke forstår det sprog, der anvendes under forhør.  

Som minimum bør der være tolkebistand under disciplinærsager.
Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder

”De internationale fængselsregler anbefaler som minimum tolkebistand under disciplinærsager. Når udenlandske indsatte står til en disciplinærstraf, er det vigtigt, at de kan forstå anklagen og har mulighed for at forsvare sig,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Hvad siger love og konventioner?

Det fremgår af regel 41 i FN’s fængselsregler, UN Mandela Rules fra 2015, at ”hvis de indsatte ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes til forhør i disciplinærsager, skal de have gratis bistand af en kompetent tolk”.

Det følger af de europæiske fængselsregler, kapitel 2, pkt. 38.3 om etniske og sproglige minoriteter, at ”sproglige behov skal imødekommes ved at anvende kompetente tolke eller ved at stille skriftligt materiale til rådighed på de sprog, der anvendes i det pågældende fængsel”. 

De europæiske fængselsregler og FN’s fængselsregler er standarder, som stater har udarbejdet og vedtaget som udtryk for god international fængselspraksis. Reglerne er ikke retligt forpligtende, men er vejledende for staterne, som har tilsluttet sig dem. Danmark har tilsluttet sig både De Europæiske Fængselsregler og FN’s fængselsregler.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har endnu ikke taget stilling til, om mangelfuld tolkebistand under afsoning eller under disciplinærsager udgør en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I det danske cirkulære om tolkning, som gælder for fængslerne, er det op til fængselsmyndighederne at vurdere, om der skal anvendes tolk under et disciplinært forhør.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet ændrer tolkecirkulæret: Det bør fremgå utvetydigt, at der skal anvendes tolk, hvis den indsatte ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes under forhør i fængslerne.

Anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

1. Justitsministeriet ændrer det danske tolkecirkulære, således at det i overensstemmelse med enslydende menneskeretlige anbefalinger på området præciseres, at der ved disciplinærsager (fx ikendelse af strafcelle) skal anvendes tolk, hvis den indsatte ikke forstår og kan kommunikere på det sprog, der anvendes under forhøret.

2. Direktoratet for Kriminalforsorgen sikrer nem adgang til tolkning i alle arresthuse og fængsler (og lign. institutioner), fx via håndholdte digitale oversættelsesapparater og telefontolk.

Kilde: 'Tolkning bag tremmer - om kommunikation med indsatte .udlændinge i danske fængsler', Institut for Menneskerettigheder, oktober 2021