Fængsler skal bruge tolk i sager om strafcelle mod udenlandske indsatte
Selvom hver tredje indsat ikke har dansk statsborgerskab, bruger danske fængsler sjældent tolk. Det skaber konflikt og svækker udenlandske indsattes rettigheder, konkluderer instituttet i ny rapport.
m s
Hastighed:
Misforståelse, frustration og konflikt.
Når udenlandske indsatte og danske fængselsbetjente ikke taler samme sprog, kan selv et ønske om en gårdtur eller en rygepause ende i en konflikt.
Sproglige barrierer fører nemlig til konflikt, mener næsten halvdelen af de fængselsbetjente, som har besvaret instituttets spørgeskema om tolkning.
Omkring 30 procent af de indsatte i danske fængsler og arrester har ikke dansk statsborgerskab. Alligevel er tolke og oversættelsesapparater sjældne i fængsler og arrester.
Det viser Institut for Menneskerettigheders rapport ’Tolkning bag tremmer’, der undersøger kommunikation med indsatte udlændinge i danske fængsler.
For sjældent tolk ved strafcelle
Heller ikke ved iværksættelse af strenge disciplinærstraffe bliver der altid anvendt tolkning i de danske fængsler.
Næsten hver tredje fængselsbetjent (28 procent) svarer, at der aldrig bliver anvendt tolk, når en indsat bliver ikendt strafcelle og isoleres.
Fra arresthusene svarer 37 procent af betjentene, at der aldrig anvendes tolk, når en indsat ikendes strafcelle.
Uden tolkning er der risiko for, at den indsatte ikke forstår, hvad straffen gives for. Den indsatte kan heller ikke forsvare sig under de forhør, der går forud for disciplinærstraffe.
I strid med internationale anbefalinger
Den danske praksis går imod de menneskeretlige anbefalinger på tolkeområdet.
Både de europæiske og FN’s fængselsregler siger, at der skal tilbydes tolk i forbindelse med disciplinærstraf, hvis den indsatte ikke forstår det sprog, der anvendes under forhør.
”De internationale fængselsregler anbefaler som minimum tolkebistand under disciplinærsager. Når udenlandske indsatte står til en disciplinærstraf, er det vigtigt, at de kan forstå anklagen og har mulighed for at forsvare sig,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
I det danske cirkulære om tolkning, som gælder for fængslerne, er det op til fængselsmyndighederne at vurdere, om der skal anvendes tolk under et disciplinært forhør.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet ændrer tolkecirkulæret: Det bør fremgå utvetydigt, at der skal anvendes tolk, hvis den indsatte ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes under forhør i fængslerne.
Under titlen ’Vendepunkter’ viser Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Ritzau Scanpix gennem fotos, hvordan menneskerettigheder har skabt frihed og fremskridt i verden.
Danmark bør styrke Den Uafhængige Politiklagemyndighed og reducere brugen af varetægtsfængsling, lyder det fra FN. ”Kritikken er på sin plads,” siger Louise Holck.
Skoleelever med et lavt kendskab til egne rettigheder tolererer i højere grad tortur og andre rettighedskrænkelser, viser ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og UNICEF Danmark.