Klimaretssager viser, at klimakrisen også er en rettighedskrise

Af Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder
Indlægget blev første gang bragt i Altinget 31. marts 2023.

I september 2020 fik dommerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol overrakt en særlig sag.

Seks portugisiske børn og unge rettede anklage mod en række europæiske lande på én gang. Klagen går på, at Danmark og 32 andre lande ikke har reduceret deres udledning af drivhusgasser tilstrækkeligt og dermed bryder menneskerettighederne.

De portugisiske børn og unge har rejst sagen, fordi de på egen krop har oplevet voldsomme hedebølger, tørke og skovbrande.

Ikke alene har klimaforandringer gjort, at deres liv har forandret sig, da de ikke længere kan udfolde et sundt fritidsliv. De frygter også for fremtiden og bekymrer sig om deres familieliv på lang sigt, for hvordan skal deres børn overleve klimaforandringerne?

Sammen med en gruppe schweiziske seniorer og en fransk borgmester er de portugisiske unge blandt de første til at prøve klimaforandringer som et menneskeretligt anliggende ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I denne uge har domstolen indledt behandlingen af den schweiziske sag.

I alle tre sager indtræder det europæiske netværk af menneskerettighedsinstitutioner, ENNHRI.

Anklagerne rejser nemlig seriøse spørgsmål om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det er ubetrådt land, og dommene bliver afgørende for fortolkningen af forholdet mellem menneskerettigheder og klimaforandringer.

FN's Klimapanel har netop igen fastslået, at landenes klimahandling i dag langtfra er tilstrækkelig til at bremse klimakrisen. Og mens klimarapporten blev offentliggjort, mødtes klimaministre fra hele verden i København som forberedelse til COP28, der blandt andet har finansiering til klimasårbare lande og deres tab på dagsordenen.

På COP28 vil det også være oplagt at tage bestik af Paris-aftalens ord om, at landenes klimahandlinger både skal respektere og fremme menneskerettighederne.

Så når verdens lande i de kommende år skal imødegå temperaturstigninger, ekstremt vejr og klimaflygtninge, kan Menneskerettighedsdomstolens vurdering af de tre aktuelle sager få vidtrækkende betydning.

Lige nu er det et åbent spørgsmål, om stater kan blive dømt ved et europæisk menneskerettighedsorgan for ikke at have håndteret klimaproblemer ansvarligt. Både EU-domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afgjort sager, der peger i forskellige retninger.

Menneskerettighedsdomstolen har i tidligere forureningssager udtalt, at stater skal træffe rimelige foranstaltninger for at beskytte borgerne mod konsekvenser af naturkatastrofer, som med rimelighed kan forudsiges. Om det samme gælder for klimarelaterede naturkatastrofer, ved vi endnu ikke. 

EU-Domstolen har på den anden side afvist at behandle en sag, hvor ti familier og en samisk ungdomsorganisation klagede over, at EU’s 2030 klimamål ikke var nok til at beskytte retten til liv, sundhed, beskæftigelse og ejendom. Klagen blev afvist, da klagerne ikke i tilstrækkelig grad var individuelt berørt.

Greta Thunberg og 300 klimaaktivister har netop fået grønt lys til at sagsøge den svenske stat. Sveriges klimapolitik er ikke tilstrækkelig ambitiøs til at håndtere klimaforandringerne, lyder søgsmålet:

"Den svenske stat har en juridisk forpligtelse til at beskytte menneskerettigheder. Det gælder blandt andet liv, sundhed, værdighed, velbefindende, hjem og ejendom," skriver sagsøgerne.

Sagen i Sverige er ikke enestående. De seneste 15 år er antallet af klimasøgsmål, der bliver rejst ved de nationale domstole, steget støt. Fælles for dem er, at sagsøgerne vil stille stater til ansvar for klimaforandringer ved at påberåbe sig deres rettigheder.

Nogle sagsøgere har allerede fået medhold. I to skelsættende sager har nationale domstole lagt vægt på henholdsvis retten til liv og frihedsrettigheder og dømt til fordel for højere klimaambitioner.

I Holland pålagde den højeste domstol i 2019 regeringen at begrænse udledningen af CO2 yderligere, fordi regeringen har pligt til at beskytte retten til liv.

Og i Tyskland slog forfatningsdomstolen i 2021 fast, at landets klimalov udskyder så meget CO2-reduktion til efter 2030, at det kan gå ud over fremtidige generationers rettigheder. Regeringen blev pålagt at justere sine udledningsmål.

Det kommer derfor ikke som en overraskelse, at klimaspørgsmålet nu skal tages op ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

FN’s tidligere menneskerettighedskommissær, Michelle Bachelet, kaldte den globale klimakrise den største verdensomspændende trussel mod menneskerettighederne siden Anden Verdenskrig. Kommissæren opfordrede direkte civilsamfundet til at føre klimaretssager.

I 2022 udnævnte FN’s Menneskerettighedsråd sin første specialrapportør for klimaforandringer.

For klimaforandringer kan true helt grundlæggende rettigheder som retten til liv, sundhed, bolig, selvbestemmelse og vand. Det er der bred enighed om.

Et andet vigtigt menneskeretligt perspektiv er, at konsekvenser af klimaforandringer går uforholdsmæssigt hårdt ud over personer og samfund, der allerede er udsat på grund af geografi, alder, fattigdom, køn, handicap, kulturel eller etnisk baggrund.

De rettigheder, som de portugisiske, schweiziske og franske klagere påberåber sig ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er relevante.

Men det er ikke nødvendigvis nok til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil se nærmere på sagerne. Først skal domstolen nemlig tage stilling til, om de overhovedet lever op til klagebetingelserne.

Domstolen skal blandt andet vurdere, om situationen er så ekstraordinær, at det er muligt at få behandlet de portugisiske unges sag, uden at sagen først har været prøvet ved de nationale domstole.

Det kan samtidig blive svært at pege på den skyldige, når alle lande sådan set er medskyldige. Det giver juridiske hovedbrud.

Men sagerne vil kunne afklare det vigtige spørgsmål om, hvad de europæiske stater er menneskeretligt forpligtet til i kampen mod klimaforandringer.