Mænd tjener langt mere end kvinder i løbet af et liv

9 millioner kroner. Så meget mere kan en mandlig studerende på jurastudiet eller økonomistudiet regne med at have til rådighed i løbet af sit liv sammenlignet med sine kvindelige medstuderende. En

for Institut for Menneskerettigheder viser enorme forskelle i den disponible livsindkomst for mænd og kvinder indenfor det samme uddannelsesområder.

”Da vi bestilte analysen, havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at forskellene mellem mænd og kvinder ville være så store i Danmark inden for de enkelte uddannelsesområder,” siger Bjarke Oxlund, som er teamleder for køn og ligestilling ved Institut for Menneskerettigheder.

Hos jurister og økonomer er forskellen på de disponible livsindkomster størst med henholdsvis 36,1 og 38,7 procent og 40,7 procent for bachelorer i økonomi og samfund. Men også i andre fag er forskellen på kvinder og mænds livsindkomster markant.

Set over et livsforløb er mænds disponible indkomst i gennemsnit mellem 17 og 29 procent højere end kvinder med det samme uddannelsesniveau. Forskellen mellem mænd og kvinder er mindst blandt ufaglærte og størst blandt personer med lange videregående uddannelser.

Konsekvens af valg og strukturel ulighed

Forskellene er udtryk for de faktuelle forskelle i mænd og kvinders disponible livsindkomst indenfor de forskellige uddannelsesområder og tager ikke højde for barsel, erfaring, sektor, branche, timetal eller det kønsopdelte arbejdsmarked.

”Tallene blotlægger de økonomiske konsekvenser af de valg, kvinder og mænd tager i deres karrierer, men de er også et udtryk for de strukturelle uligheder, vi har på det danske arbejdsmarked,” siger Bjarke Oxlund og peger på især tre faktorer, der fører til et ulige arbejdsmarked:

• Uligeløn mellem kvinder og mænd
• Ulige fordeling af barslen
• Det kønsopdelte arbejdsmarked med lavere lønniveau i traditionelle kvindefag sammenlignet med andre fag

”Mange bække små gør en stor å, så hvis du som kvinde vælger – som mange kvinder gør – at tage størstedelen af barslen, gå ned i tid, mens børnene er små, og arbejde i det offentlige frem for det private, så kan det altså i den grad ses på din livsindkomst,” siger Bjarke Oxlund og tilføjer, at kvinderne ikke kan overlades til at løse problemet alene ved blotat tage de samme karrierevalg, som deres mandlige fagfæller. Strukturerne på arbejdsmarkedet må også ændres.

”Som ligestillingsminister Eva Kjer Hansen måtte konstatere i Politiken for nylig, så går det langsomt med ligestillingen i Danmark, og tallene for kvinder og mænds disponible livsindkomst er endnu et bevis på netop det. Men der er flere tiltag, der vil kunne skubbe til udviklingen. Det er bare om at komme i gang.”

Anbefalinger fra Institut for Menneskerettigheder

• For at mindske de kønsbaserede forskelle i disponibel livsindkomst er det nødvendigt med en bedre udjævning af erhvervsarbejde og hjemligt arbejde. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at arbejdsmarkedets parter fremmer en mere ligelig fordeling af barselsorlov mellem mænd og kvinder. Læs mere her.
• Den disponible livsindkomst er i et væsentligt omfang relateret til de ikke-forklarede lønforskelle mellem mænd og kvinder på 4-7 pct. For at mindske kønsbaserede lønforskelle anbefaler Institut for Menneskerettigheder større lønåbenhed på de enkelte arbejdspladser, så medarbejdere kan sammenligne deres lønniveau med sammenlignelige kolleger. Læs mere her.
• Den disponible livsindkomst er lav i flere af social- og omsorgsfagene, hvor uddannelse i meget ringe omfang belønnes. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at arbejdsmarkedets parter og Folketinget tager yderligere initiativer til at udligne det historiske lønefterslæb, som findes i flere af de traditionelle kvindefag.