Seksuelle overgreb sker oftere på botilbud: Sikkerheden bør skærpes
Beboere på botilbud bliver oftere udsat for seksualforbrydelser end andre, og i mange tilfælde udebliver hjælpen. ”Et dobbeltsvigt af mennesker med handicap,” mener Institut for Menneskerettigheder.
m s
Hastighed:
”Det er svært at snakke om. Jeg skal finde ordene,” siger Anders, da han står frem med sin historie til Institut for Menneskerettigheders nye rapport om seksuelle overgreb på botilbud.
Anders har et medfødt fysisk handicap og bor på et botilbud, hvor han blev voldtaget af en medbeboer. Han er et af de knap 30.000 mennesker, der bor på et botilbud, og ifølge tal fra 2017 udgør netop botilbudsbeboere over otte procent af alle danske voldtægtsofre.
Risikoen for voldtægt er ifølge den nye rapport næsten syv gange højere for beboere på botilbud end for andre grupper. Og det er kritisabelt, mener Institut for Menneskerettigheder:
”Staten har pligt til at gøre sit for at beskytte personer med handicap mod vold, misbrug og overgreb. Sikkerheden for beboerne skal derfor være i orden på botilbuddene, og botilbuddene bør have retningslinjer for anmeldelse af seksuelle overgreb til politiet,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
På baggrund af rapporten opfordrer Institut for Menneskerettigheder derfor Socialministeriet til at skærpe sikkerhedskravene og gøre mere for at forebygge seksuelle overgreb på landets botilbud.
Anbefalingerne ligger i forlængelse af Ombudsmandens anbefalinger og udtalelser i 2017 om, at arbejdet med at højne medarbejdernes sikkerhed i ringe grad havde ført til højere sikkerhed for beboerne.
”Det er et dobbeltsvigt af mennesker med handicap: For det første oplever de vold og overgreb der, hvor de bor, og for det andet får de ikke tilstrækkelig hjælp eller støtte i retssystemet efter et overgreb,” siger Louise Holck.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Sundhedsministeriet sikrer, at beboere på botilbud får adgang til relevante traumetilbud efter overgreb. I dag findes der nemlig ikke noget specialiseret traumetilbud til mennesker med handicap.
Heller ikke i retssystemet er ofrene sikret tilstrækkelig hjælp, som tager højde for deres handicap. Institut for Menneskerettigheder har tidligere dokumenteret, at der langt oftere sker tiltalefrafald i sager, hvor offeret har et kognitivt handicap eller bor på botilbud.
Socialministeriet vil øge kommunernes mulighed for at bruge fysisk magt og indskrænke bevægelsesfriheden for borgere med handicap. Institut for Menneskerettigheder advarer om, at der mangler solidt vidensgrundlag for flere af forslagene.
Fejl i den kommunale sagsbehandling betyder, at borgere med handicap risikerer at blive afskåret fra hjælp, de har brug for og ret til. I flertallet af de fejlbehæftede sager lider borgerne et velfærdsstab, som følge af at hjælpemidlerne ikke kan efterbetales.
Under titlen ’Vendepunkter’ viser Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Ritzau Scanpix gennem fotos, hvordan menneskerettigheder har skabt frihed og fremskridt i verden.