Børn med høretab og døve børn

Børn med høretab og døve børn, som fødes i Danmark i dag, vokser op under ganske andre omstændigheder end børn, som blev født for blot få årtier siden.

Det skyldes for det første de enorme teknologiske landvindinger, der er sket i forhold til udviklingen og brugen af Cochlear Implantat. Ved at få indopereret Cochlear Implantat, er der således mulighed for, at nogle børn med høretab og døve børn får en funktionel hørelse; en hørelse, som gør, at børnene kan høre og tale nogenlunde som normalt hørende. I dag får langt hovedparten af børn født med betydelig høretab Cochlear Implantat.

For det andet er tiderne ændret i og med, at der fra 2015 med en ændring af Lov om Dansk Sprognævn sker en institutionel anerkendelse af dansk tegnsprog i form af oprettelsen af et tegnsprogsråd under Dansk Sprognævn. Brugere af tegnsprog i Danmark har igennem lang tid arbejdet for, at deres sprog skal have samme status som dansk. Det sker altså formelt i disse år.

Og for det tredje har Danmark i 2009 ratificeret FN’s Handicapkonvention. Konventionen udgør en milepæl i forhold til rettigheder for personer med handicap på en række områder. Blandt andet for børn med høretab og særligt for døve børn, som bruger tegnsprog, eftersom konventionen indebærer en række artikler, som tilsammen forpligter Danmark til at anerkende og støtte tegnsprog som minoritetssprog og som et kulturbærende og identitetsskabende sprog. Men også fordi konventionen pointerer vigtigheden af at sikre barnets tarv, også når det kommer til børn med handicap.

Når man som forældre står med et barn med betydeligt høretab eller som er døvt, vil det for de fleste komme som et chok, der følges af en periode med sorg. Samtidig skal vigtige beslutninger om barnets behandling og dermed fremtid træffes. Udviklingen og brugen af CI, anerkendelsen af tegnsprog og ratificeringen af Handicapkonventionen har på meget forskellig vis betydning for de valg, man som forældre til et barn med høretab eller et barn, som er døvt, står over for.

På den ene side, betyder et eventuelt tilvalg af Cochlear Implantat, at barnet måske bliver tilnærmelsesvist normalt hørende og talende. For at få størst mulig gavn af Cochlear Implantatet skal barnet modtage tilstrækkelig træning og støtte, og forældrene frarådes, at barnet lærer tegnsprog. På den anden side er tegnsprog i dag anerkendt i Danmark, og der eksisterer en stærk døvekultur. Forældrene står med andre ord i et dilemmafyldt område, hvor mange forskellige interesser er på spil.
Formålet med undersøgelsen

Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at den ovenfor beskrevne udvikling – den øgede brug af CI, anerkendelse af tegnsprog og ratificeringen af handicapkonventionen – implicerer en række nye muligheder, men også udfordringer, som i dag ikke imødekommes. Igennem dialog med forskellige handicaporganisationer er instituttet således blevet opmærksom på en række problemstillinger, som instituttet ønsker at belyse.

Undersøgelsens problemstillinger

Instituttet ønsker at adressere følgende hovedspørgsmål:

• I hvilket omfang sikrer dansk lovgivning, at børn med høretab og døve børn får samme muligheder som andre børn i overensstemmelse med Danmarks menneskeretlige forpligtelser?
• Hvilke særlige udfordringer står børn med høretab, døve børn og deres forældre overfor i praksis?
• Hvilken inspiration kan hentes fra de øvrige Nordiske lande i relation til børn med høretab og døve børn?
• Hvilke ændringer i danske regler og praksis bør iværksættes for at sikre bedre efterlevelse af Danmarks menneskeretlige forpligtelser i relation til børn med høretab og døve børn?

Metoden bag undersøgelsen

Det er Institut for Menneskerettigheders strategiske målsætning, at levere analyser, der sætter fingeren på strukturelle udfordringer og peger på konkrete løsninger. Gennem dette arbejde ønsker instituttet at udfordre grundantagelser og bidrage til nytænkning og problemløsning. For at gøre dette er det nødvendigt, at instituttet har en tæt dialog med både civilsamfundet og andre nøgleaktører.

Undersøgelsen af, hvilket strukturelle og praktiske barrierer børn med høretab og døve børn møder, er baseret på denne tilgang og indebærer således både en juridisk analyse, en undersøgelse af praksis, dialog med relevante aktører og indsamling af erfaringer fra de øvrige nordiske lande.

Ovenstående danner samlet set baggrund for de anbefalinger instituttet vil fremsætte.

Undersøgelsen er nu lanceret i form af rapporten, Børn med høretab og døve børn.

Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte projektleder Signe Stensgaard på sss@humanrights.dk eller telefon 32 69 88 10.