Tvangsadoption og servicelovens kontinuitetsregler - udviklinger og udfordringer i den kommunale praksis

Formål med analyserne

Projektet giver ny viden om kommunernes brug af de mest vidtgående indgreb i retten til familieliv: Tvangsadoptioner og kontinuitetsreglerne i serviceloven. Projektet afdækker:

1. Udbredelse, praksis og forventet udvikling i kommunernes brug af tvangsadoption og kontinuitetsregler, herunder afdækning af retningslinjer, ressourcer og kompetencer
2. Karakteristika for forældre og børn i A) adoptionssager i sammenligning med B) ufrivillige anbringelsesager
3. Børns og forældres retssikkerhed i tvangsadoptionssager og sager efter kontinuitetsregler, herunder beskyttelsen af børns og forældres ret til familieliv
4. Kvaliteten i de retlige og socialfaglige afgørelser ved tvangsadoption og ved brug af kontinuitetsregler (kun SEL § 62, stk. 4-5)

Baggrund og motivation for instituttets analyser

Siden Barnets Reform i 2010 har det været forsøgt at sikre bedre kontinuitet i anbragte børns liv. Dels med bestemmelser om forlænget genbehandlingsfrist og videreført anbringelse i serviceloven (hhv. SEL § 62, stk. 4-5 og § 68a, her kaldet kontinuitetsreglerne) og dels med lempelser og forenklinger af tvangsadoptionsreglerne (især AL § 9 stk. 3 og 4). Regeringen og aftalepartierne bag den kommende børnelov har ydermere understreget, at adoption og ’permanente anbringelser’ skal tænkes mere ind i kommunernes børne/familieforanstaltninger fremover. Den kommende børnelov bliver formentlig fremsat i efteråret 2021 - med ikrafttræden aftalt til 1.1.2023. Vi må således forvente, at ’permanente anbringelser’ og tvangsbortadoption vil være et højaktuelt – og menneskeretligt varmt emne de kommende år.

Kontinuitetsreglerne har ikke været brugt særligt meget af kommunerne. Det samme har været tilfældet for brug af bortadoption af sociale årsager indtil for ret nyligt. Vi har ikke tal for anvendelse af kontinuitetsreglerne efter 2016, men for tvangsadoptioner kan vi se, at der er en ganske kraftig stigning i gang. Ifølge tal fra Ankestyrelsen havde kommunernes B&U-udvalg i 2018 indstillet 15 børn til adoption, i 2019 var tallet 20 børn, og i 2020 var det steget til 44 børn. Over 60 kommuner har imidlertid slet ikke benyttet denne foranstaltning i perioden 2015-2020. Det peger på, at tal for tvangsadoptioner har et potentiale for at blive ved at vokse de kommende år.

Der er en række vigtige retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige spørgsmål knyttet til brug af kontinuitetsregler og tvangsadoption. Den store variation i kommunernes brug af adoption kan udfordre retssikkerheden, fx hvis familier i én kommune har meget større sandsynlighed for at få bortadopteret et barn, mens de ’bare’ risikerer tvangsanbringelse i nabokommunen i samme type sag. Både forlænget genbehandlingsfrist, videreført anbringelse og tvangsadoption er desuden så definitive indgreb i familielivet, at der kan være risiko for krænkelser af børns og forældres menneskerettigheder, hvis der er processuelle eller substantielle mangler i afgørelserne. Inden for det seneste år er Norge blevet dømt adskillige gange ved Den europæiske Menneskerettighedsdomstol i adoptionssager, hvor de norske regler har mange lighedstræk med den danske lovgivning.

Dette projekt giver indsigt i kommunernes brug af kontinuitetsregler og tvangsadoptioner, som de har udviklet sig de seneste år i lyset af de menneskeretlige og danske retlige rammer. Projektet fremlægger herunder viden om den retlige og socialfaglige kvalitet af kommunernes håndtering af sager om forlænget genbehandlingsfrist og tvangsadoptionssager. Projektet giver desuden information om, hvilke potentialer og udfordringer kommunerne ser i en øget brug af kontinuitetsregler og adoption uden samtykke fremover.

Projektdesign og metoder

Projektet er delt i fire analyser (jf punkterne 1-4 under ’Formål’).

1. Surveyundersøgelse blandt landets 98 kommuner om:

• deres brug af adoption, evt. interne retningslinjer
• deres brug af kontinuitetsregler i de seneste seks år
• de udfordringer og muligheder, de ser i disse typer af foranstaltninger

2. Undersøgelse af:

• kommunernes brug af tvangsadoption i årene 2015-2022, på baggrund af tal fra Ankestyrelsen
• registerdata med henblik på at beskrive baggrundsprofiler af tvangsadopterede børns forældre sammenholdt med profiler for tvangsanbragte børns forældre.

3. Menneskeretlig og dansk retlig analyse af:

• reglerne for tvangsadoption og kontinuitetsregler
• praksis i Ankestyrelsen/Adoptionsnævn og Familieretshuset (fx krav til Asts sagsbehandling, FRHs bevilling af post-adoptionssamvær)

4. Kvalitativ analyse af:

• 16 sager om hhv forlænget genbehandlingsfrist og 11 sager om tvangsadoption udvalgt fra 8 kommuner.

Undersøgelsens produkter og målgruppe

Resultaterne af undersøgelsen er udgivet i rapporten, "Tvangsadoption i et menneskeretligt perspektiv".

Projektets resultater danner desuden basis for artikler til fagblade, som læses af fagprofessionelle, fx Uden for Nummer, Tidsskrift for Familie og Arveret. Herudover vil resultaterne blive formidlet ved web-/seminarer og presseomtale.

Målgruppen for projektet er fagprofessionelle og ledere i kommunernes familieafdelinger, medlemmer af kommunernes børn og unge-udvalg samt jurister og børnesagkyndige i Ankestyrelsen og ved domstolene, som behandler adoptionssager. Desuden social- og børneordførere i Folketinget og samt relevante fagmedarbejdere i ministerier og styrelser.