Forskel på folk

Undervisningsmateriale om børns rettigheder, anti-diskrimination og ligebehandling til alle grundskolens klassetrin samt en letlæselig version af FN’s Børnekonvention.
Undervisningsmateriale om børns rettigheder, anti-diskrimination og ligebehandling til alle grundskolens klassetrin samt en letlæselig version af FN’s Børnekonvention.

Vil du undervise dine elever i børns rettigheder, anti-diskrimination og ligebehandling? Som led i Institut for Menneskerettigheders 25 års jubilæumskampagne ”Forskel på Folk” sammensatte Institut for Menneskerettigheder undervisningsmateriale om børns rettigheder til alle grundskolens klassetrin samt en letlæselig version af FN’s Børnekonvention.

Materialer

Børns rettigheder undervisningsmateriale til udskolingen 7.kl -9.kl

Inspirationskataloget indeholder inspiration til tre undervisningsforløb for henholdsvis indskolingen, mellemtrin og udskolingen om FN’s Børnekonvention og børns rettigheder i Danmark. Materialet indeholder en populariserede udgave af børnekonventionen med en kort introduktionstekst til konventionen, som kan uddeles til eleverne.

Anti-diskrimination og ligebehandling lærervejledning og øvelser til udskolingen 2012

Materialet og øvelserne har til formål at fremme anti-diskrimination og ligebehandling i folkeskolen. Materialet består af en lærervejledning, en række øvelser samt en begrebsliste, introduktion og katalog med uddrag af love, direktiver og konventioner.

Kunstkatalog

I anledning af Institut for Menneskerettigheders 25-års-jubilæum, er der blevet skabt en kunstudstilling, der sætter fokus på menneskerettigheder gennem seks kunstværker. Værkerne udfordrer beskuerens fordomme, normer og stereotype forestillinger og åbner op for spørgsmål og refleksion.