Børn med høretab får ikke den nødvendige støtte

Mange forældre til børn med nedsat hørelse oplever det som en hård kamp at få den støtte, børnene har brug for til at udvikle sig på lige fod med andre børn. Det fremgår af Institut for Menneskerettigheders nye rapport om børn med høretab og døve børn.

”Børn med høretab har ret til den samme respekt, selvbestemmelse og værdighed, som andre børn, og de har ret til at blive fuldt inkluderet i samfundet. Men vi kan konstatere, at der i dag er børn med nedsat hørelse, som møder unødvendige barrierer i deres opvækst, fordi myndighederne ikke altid yder den støtte, der skal til for, at børnene får et sprog,” siger ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder Maria Ventegodt Liisberg.

Hurtig indsats er altafgørende

Rapporten ”Børn med høretab og døve børn” tager udgangspunkt i Danmarks retlige forpligtelser over for børn med høretab, som de blandt andet er beskrevet i FN’s Børnekonvention og Handicapkonvention. Undersøgelserne viser, at der er store forskelle fra kommune til kommune i den støtte, børnene tilbydes, og ofte lader hjælpen vente på sig.

"At have et sprog at udtrykke sig på og kommunikere med er en forudsætning for, at du kan lære, udvikle dig og være sammen med andre. Hvis børnene ikke får den nødvendige støtte med det samme, kan det betyde, at de sættes flere måneder eller år tilbage i deres udvikling. Samtidig er tiden afgørende, fordi børn har lettest ved at tillære sig sprog i deres første leveår," siger Maria Ventegodt Liisberg.

Retningslinjer bør være for alle børn

I Danmark fødes mellem 100 og 150 børn om året med en hørenedsættelse. Hertil kommer børn, som tidligt i deres liv helt eller delvist mister deres hørelse, eksempelvis på grund af meningitis. Flertallet af børnene får høreapparat og bliver dermed i stand til at høre og tale, mens en stor andel af de svært hørehæmmede eller døve børn får indopereret et såkaldt Cochlear Implant (CI). CI er et elektronisk apparat, der overtager funktionen af et defekt indre øre. Det kræver et stort optræningsarbejde at få implantatet til at fungere, og det virker ikke på alle. Den sidste gruppe børn kommunikerer ved hjælp af tegnsprog.

Instituttets undersøgelser viser, at støtten til børnene afhænger af, om forældrene vælger, at deres børn skal kommunikere med tegnsprog alene eller have høreapparat eller CI.

”I dag findes der kun retningslinjer for, hvilke tilbud børn med CI skal modtage i sundhedsvæsenets regi. Det er dybt problematisk, at der ikke eksisterer retningslinjer for de øvrige børn, for indsatsen risikerer at blive præget at tilfældigheder,” siger Maria Ventegodt Liisberg.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Sundhedsstyrelsen tager initiativ til at udarbejde nationale kliniske retningslinjer for udredning, behandling og rehabilitering af alle børn med høretab.

Børn med tegnsprog tilbydes specialskole

I Danmark blev tegnsprog gjort til et officielt selvstændigt sprog i maj 2014. Ikke desto mindre oplever forældre til børn, der taler tegnsprog, at det er vanskeligt at få den undervisning i tegnsprog, som forældrene finder nødvendig. Samtidig mangler skolerne lærere, som både har et kvalificeret tegnsprog og et tilstrækkeligt fagligt niveau.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler i rapporten, at der laves en handlingsplan for, hvordan folkeskolen bliver tilgængelig for elever med høretab.