COVID-19 restriktioner tager ikke tilstrækkeligt hensyn til, at botilbuddet også er beboerens hjem

Ensomhed, angst og forværring af helbred på grund af forbuddet mod besøg også i den private del af boligen. Og ingen mulighed for selv at bevæge sig ud. Det er nogle af de eksempler på vidtgående konsekvenser, som Institut for Menneskerettigheder afdækker i en ny undersøgelse af besøgsrestriktionernes betydning for, beboere med handicap på botilbud.

Besøgsrestriktionerne som følge af COVID-19 epidemien blev implementeret den 17. marts 2020. Med ændringen af epidemiloven blev det lovligt at forbyde besøg og begrænse hverdagsaktiviteter for beboere for at bekæmpe smittespredning. Institut for Menneskerettigheder har som en del af en række undersøgelser af konsekvenserne af COVID-19-reglerne interviewet 20 pårørende til beboere på botilbud.

“Vores resultater tyder på, at der er sket en overimplementering af restriktionerne,” fortæller Nikolaj Nielsen, jurist og teamleder hos Institut for Menneskerettigheder og fortsætter:

”Vi har afdækket flere eksempler på, at botilbuddene er gået længere end reglerne tillader for at undgå smittespredning, og undtagelserne til besøgsrestriktionerne kun har været brugt i meget begrænset omfang. Det er tydeligt, at de menneskelige omkostninger for beboerne og deres pårørende har været meget store.”

En svær periode gjort endnu sværere

Kun fem ud af de tyve  pårørende, som instituttet har interviewet, vurderer, at deres pårørende ville have været klassificeret i risikogruppen. Også disse pårørende vurderede, at isolationen fra sociale relationer var ekstremt indgribende og formentlig gik for langt.

Det Centrale Handicapråd har fulgt debatten om besøgsrestriktioner på botilbud for personer med handicap og Liselotte Hyveled, formand for Det Centrale Handicapråd udtrykker også bekymring for, at restriktionerne er gået for langt:

”Mange borgere med handicap på botilbud er i forvejen ensomme. Det er rigtig ærgerligt og kritisabelt, hvis en yderligere negativ effekt er skabt af mulig overimplementering af regler og manglende individuelle hensyn.”

Institut for Menneskerettigheder anbefaler

1. at Sundheds- og Ældreministeriet i videst muligt omfang respekterer beboernes ret til selv at råde over deres egen bolig på landets botilbud, og at fremtidige besøgsrestriktioner derfor begrænses til fællesarealerne.,
2. at sundhedsmyndighederne og kommunerne vejleder tydeligt om grænserne for indgrebsmulighederne i forbindelse med implementering af besøgsrestriktionerne med henblik på at imødegå risikoen for overimplementering. Herunder at det præciseres, at frihedsberøvelse aldrig er lovligt uden for grænserne i epidemilovens regler om tvungen karantæne mv.,
3. at botilbuddene sikrer, at indgrebene over for den enkelte bliver konkret begrundet i beboerens forhold og ikke bliver uproportionelle, samt
4. at myndighedernes og botilbuddenes kommunikationen om indgrebene bliver målrettet og tilgængelig for personer med handicap og deres pårørende og at det tydeliggøres, hvilke rettigheder, der fortsat er gældende under pandemien.